Overalt følger videoøjne og mikrofonører os i det offentlige rum - og måske også i det private? Post & Tele Museum sætter med udstillingen ¤¤Overvåget¤¤ fokus på et gammelt dilemma

Fra enevældens brud på brevhemmeligheden til registrering af oplysninger på Facebook. Overvågningens historie er lang, uhyggelig og mere aktuel end nogensinde.
Det sætter Post & Tele Museum fokus på med særudstillingen 'Overvåget' i Købmagergade i København.
- Overvågning er et centralt emne i kommunikationshistorien helt tilbage fra 1624, da Christian IV åbnede det danske postvæsen og til i dag, siger Sune Christian Pedersen fra Post & Tele Museum i København til Arbejderen.
- Det er noget der fylder meget i dagens debat, men vi vil vise, at det også er et tema, der har fyldt meget op gennem tiden.
Ifølge Sune Christian Pedersen har museet en masse spændende historier at fortælle og spændende genstande fra dets samling.
Det er blevet til fem udvalgte temaer, som belyses dels gennem film, dels gennem forskellige effekter fra museets egen samling, fra andre museer og fra private samlere.

Big brother beskytter
Udstillingen blev åbnet i begyndelsen af oktober 2009 af den tidligere operative chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET, Hans Jørgen Bonnichsen.
Hans Jørgen Bonnichsen tog som udgangspunkt, at den danske befolkning 'er vilde med overvågning'.
- Den negative frygt for Big Brother er erstattet af klare positive forventninger om, at statens overvågning beskytter os. Big Brother watching you er blevet til Big Mama is taking care of you, indledte han sin åbningstale.
Han har selv de seneste år stærkt kritiseret den retning, som overvågningssamfundet har taget i kølvandet på USA`s og EU`s skærpede terrorlove efter 2001.
Ikke fordi den gamle PET-chef er imod overvågning - når blot midlerne står i forhold til risikoen, og at der er en konkret mistanke.
Men ifølge ham har frygten for terror og livstruende kriminalitet sammen med den teknologiske udvikling skabt 'et voldsomt pres på borgernes grundlæggende ret til privatlivets fred'.
- Konkret har vi i tiden efter 11/9/2001 set initiativer der peger mod, at balancen er ved at skride, fortsatte Hans Jørgen Bonnichsen.
Han brugte som eksempel det amerikanske nationale sikkerhedsråd NSA, som indsamler to millioner signaler fra fax, e-mails, telefonopkald og andet godt - i timen! Og en så massiv indsamling af data kan give groteske eksempler.
- En kjolehandler i Maribo, en på alle måder agtværdig borger, fik indefrosset sølle tusind kroner under mistanke om, at det var penge til terrorfinansiering.

Jagten på tryghed
Et grotesk eksempel, fordi det stiller spørgsmålstegn ved, hvem der bruger de indsamlede data, til hvad, og så ved, hvor effektive de mange initiativer i det hele taget er.
- Er vi tryggere i dag end for ti år siden? Er vi friere mennesker end vore oldeforældre? er nogle af udstillingens vigtige spørgsmål, sagde Hans Jørgen Bonnichsen.
Og han stillede selv spørgsmålet, om det danske samfund er ved at bevæge sig væk fra en tillidskultur til en mistænksomhedskultur.
For den gamle PET-chef er der ingen slinger i valsen, når konsekvenserne af det tabte privatlivets fred skal vejes op med samfundets krav om øget sikkerhed.
- Overvågning er ganske enkelt mangel på frihed. Et helt afgørende træk for os mennesker er, at vi som udgangspunkt har rettet til selv at bestemme, hvordan vi vil leve vort liv, og hvordan og med hvem vi vil dele vore informationer.
Overvågning er ifølge ham skidt, fordi det skaber ensretning. Folk handler anderledes, når de føler sig overvåget. Kreativiteten og forskelligheden forsvinder, hvis mennesket ikke får lejlighed til at nedskrive, formidle og udlevere sine tanker.
- Hvis ikke denne frihed havde været til stede til at tænke, kommunikere og handle, ville jorden stadig være flad, og vi ville stadig leve i et oplyst enevælde.

Det sorte kabinet
Enevælden er da også tema for udstillingens ældste fortælling. Den gang regerede kongen 'af Guds naade'. Efter at Christian den Fjerde indførte postvæsenet i 1624 havde kronen monopol på at levere post.
Derfor var det nemt at læse med over skulderen, når hans undersåtter meddelte sig skriftligt til hinanden.
Logisk nok var fremmede staters diplomater, officerer og embedsmænd ikke interesseret i, at danskerne vidste for meget. Det betød en opblomstring af alle mulige fantasifulde teknikker til at skjule brevets egentlige indhold.
Hver stat med respekt for sig selv havde derfor et udvalg af chiffernøgler til sin korrespondance - faste koder med tal, tegn og ord.
Det blev en vigtig opgave at bryde disse koder for at kunne følge med i intriger og andre rænker mod kongen. Og den vigtigste brik i denne kommunikationskrig var de håndplukkede postspioner.
Disse 'postkontrollører' var udpeget af kongen og sad i hemmelige postkontorer - de såkaldt sorte kabinetter -ved alle postruternes knudepunkter.
'Overvåget' fortæller den tragiske historie om Svenskekongens håndplukkede feltmarskal Magnus Stenbock. Han bankede danskerne i slaget om Skåne 1710 men tabte et stort slag i Sønderjylland 1713 og havnede i Kastellet i København som Frederik den Fjerdes personlige fange.
Magnus Stenbocks mange forsøg på at sende efterretninger til det svenske hof endte ulykkeligt. Han blev afsløret af postkontrollør Erlund, og døde af sygdom i 1717.

Den syngende tråd
Telegrafens opfindelse i anden halvdel af 1800-tallet er en ægte revolution. Morsealfabetets prikker og streger, omformet til elektriske signaler, når fra afsender til modtager, ikke i løbet af måneder, men dage, ja timer.
Men opfindelsen fører også til mistanker og bekymring, for hvem læser med undervejs? Løsningen bliver for mange cifre og hemmelige koder.
Under Første Verdenskrig udvikler Tyskland den diplomatisk kode 0075, der bestod af over 10.000 ord og nøglesætninger udskiftet med tilfældige tal mellem 0 og 99.999.
Da koden blev knækket af briterne, fik det store konsekvenserne. De opsnappede i 1917 et telegram til den mexicanske regerings repræsentant i Washington. Det var en opfordring til at besætte de tabte områder i Californien, Texas og Arizona.
Telegrammet fortalte også, at tyskerne ville indlede en ubegrænset ubådskrig, og den ville også ramme USA`s søfart. Den afsløring anses for en medvirkende årsag til, at USA gik ind i krigen.

Med på en lytter
Krænkelserne af telegramhemmeligheden indskrænkede sig ikke kun til krigstid. Allerede det første reglement for den danske statstelegraf fra 1857 giver regeringen ret til at indskrænke den frie brug af linjerne, 'når højere Statshensyn måtte nødvendiggøre sådant'.
Bestemmelsen bruges af Estrups Højre-regering i provisorie-tiden i kampen mod især partiet Venstre. Dets svar på Estrups diktatur var en øget borgerbevæbning i såkaldte 'riffelforeninger'.
Da politiet i 1885 arresterede Venstre-manden, redaktør Frederik Martin på hans højskole i Sorø, blokerer politiet samtidig telegramtrafikken til byen for at forhindre nyheden i at sprede sig.
Indgrebet fik Venstre-folkene helt op i det røde felt:
'Må vi ikke få at vide, hvem det er, der afsiger disse mystiske dekreter, der standser telegrafen og censurerer dens meddelelser, som om vi levede midt i en krig', spurgte partiet harmdirrende.
Den gang som nu er det et centralt spørgsmål i debatten omkring overvågning. Hvor mange læser eller lytter med på vejen fra afsender til modtager? Hvem sorterer farligt fra ufarligt. Og hvordan skal hensynet til statens sikkerhed opvejes mod borgernes grundfæstede rettigheder?

Moderne overvågning
Udstillingen fortsætter med at fortælle om besættelsestiden under den Anden Verdenskrig og ikke mindst om tiden der fulgte - det vi i dag husker som 'den kolde krig'.
I 1945 oprettede verdenssamfundet de Forenede Nationer med det formål at forhindre krig og nye folkemord. I stedet skal nationerne samarbejde og respektere hinanden.
FN`s Menneskerettighedserklæring lægger blandt andet vægt på at beskytte mod ureguleret overvågning og andre krænkelser af privatlivets fred.
Det samme gør den danske Grundlov fra 1953. Alligevel blev stadig flere borgere overvåget af myndighederne eller deres håndlangere.
Det skyldtes ikke mindst kommunistforskrækkelsen i det Vesten, der sammen med Sovjetunionen har besejret nazismen som ideologi og krigsmagt.
Hemmelig overvågning, spionage og registrering af politiske holdninger trivedes i det mistænksomme politiske klima.
Udstillingen fortæller med en blanding af humor og alvor blandt andet om overvågningen af de kommunistiske folketingsmedlemmer, Alfred Jensen og hans hustru, Ragnhild Andersen. Fra en lejlighed etagen under deres var det såkaldte 'Firma' i et helt år med på en lytter.
Større perspektiver var der i den lyttecentral, som den danske stat - måske, måske ikke - drev i en kælder under Københavns Universitet i Kejsergade. Her myldrede det med mystiske mænd på alle tider af døgnet, selv om alle vidste, at lokalerne ikke havde et toilet!
Det viste sig, at nogen - måske, måske ikke, staten - herfra aflyttede telekommunikationen fra og til Warszawapagtens ambassader i København.
Mens Forsvarets Efterretningstjeneste påkaldte sig total rygdækning, slog VKR-regeringen syv kors for sig og svor på, at det var nyt for dem. Det var i 1969. Svaret blæser stadig i vinden.

Privatlivets fred
Udstillingen 'Overvågning' nøjes ikke med at oplyse gennem film, plancher og en overflod af dimser. Ved indgangen får de besøgende udleveret en brik og bliver bedt om at registrere sig under et tilfældigt navn.
Hvad formålet er, skal ikke afsløres her, men det giver stof til eftertanke. Det samme gør et lille facebook-program på udstillingens hjemmeside.
Når alt kommer til alt, er det retten til privatlivets fred, der er i centrum. Men den ret er ikke absolut, mener Sune Christian Pedersen fra Post & Tele Museet.
- Den skubber sig hele tiden. Tag mobiltelefonerne, som folk bruger i togene, mens Emma Gad i sin tid advarede mod at tale i telefon, når der er gæster i huset.
Han gør også opmærksom på, at én ting er moderne teknologi. Noget andet er den menneskelige faktor.
- Som vi kan se i disse dage er der ikke kapacitet til at aflytte os alle. Det tager alene syv timer at udskrive én times aflytning, siger han.
Konklusionen må derfor være, at masseregistrering af folks datatrafik mere skal vise borgeren, at statens er til stede end konkret at afværge en trussel.
- I sidste ende er det en afvejning af, hvornår overvågning skaber tryghed og hvornår den skaber utryghed, slutter Sune Christian Pedersen.
'Overvåget' er ikke bare et overflødighedshorn af mere eller mindre brugbare metoder til at aflytte andre. Det er en dybt tankevækkende udstilling, som både ser på den danske overvågnings historie og den aktuelle virkelighed, som den får udtryk i vor tids terrorlovgivning.

Overvåget, Post & Tele Museet, Købmagergade 37, København. Til 24. oktober. www.ptt-museum.dk.

Brudte Segl
Sune Christian Pedersen er også forfatter til bogen 'Brudte Segl', der udkom i 2008. Her kortlægges post-overvågningen i en del af Danmarkshistorien. Læseren kommer helt tæt på bogens hovedpersoner: Hofspionen Christian Christoffer Erlund (1673-1754), Frederik 4. (1671-1730) og kronprins Frederik, den senere Frederik 6. (1768-1839).