25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rosa, Karl og mig

Rosa, Karl og mig

Tirsdag, 12. januar, 2010, 00:00:00

Søndag trodsede godt 10.000 revolutionære fra hele Europa Berlins snefyldte vinterkulde og gik i den traditionsrige mindedemonstration for de to revolutionære socialister, Karl Liebkneckt og Rosa Luxemburg, som blev myrdet af reaktionære i 1919.

Arbejderen spurgte et par af deltagerne i den farverige demonstration, hvad Rosa og Karl betyder for dem.

- Rosa og Karl gav deres liv i kampen for et bedre liv til alle. Deres offer viser at det er vigtigt at blive ved med at kæmpe og organiserer sig i kampen for en mere retfærdig verden.
Sandra Steinert, Rebell, Berlin

- For mig repræsenterer Rosa og Karl kampen mod fascismen og de reaktionære kræfter. Den kamp er især vigtig at huske nu hvor krisen raser, arbejdsløsheden stiger, fremmedhadet blomstrer og den herskende klasses undertrykkelsen vokser.
Louis Berger, Deutsche Kommunistische Partei, Bavaria i Tyskland

- Hvis vi ikke går her, glemmer vi hvorfor Rosa og Karl blev dræbt. Så vil kun deres navne stå tilbage. Men det er vigtigt at huske, hvordan reaktionens sande ansigt ser ud. Derfor er jeg altid med i demonstrationerne.
Gökan Dunlupinar, Tyrkiet

- Rosa og Karl og de andre revolutionære, der kæmpede før os, viser os, der kæmper i dag, at vi ikke står alene, men slås for idéer, som mennesker har troet på i mange generationer. Det giver os styrke til at give kampen mening, også for dem, som engang skal tage over efter os.
Helene Sørensen, Kommunistisk Parti, Danmark


Med næste år?
Du kan læse mere om Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht og de årlige ture fra Danmark til Berlin på www.rosakarl.org

Se slideshow Rosa-karl demo 2010

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur