02 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klimaet og den brændende klode

Klimaet og den brændende klode

Onsdag, 13. januar, 2010, 00:00:00

Her er en bog for den læser, der vil anvende megen tid og tænkning på at trænge dybere ned i problematikken vedrørende vor klodes tilstand og fremtid

af Eigil Nielsen
Lad det være sagt straks: Bogen 'Jorden brænder' er ikke nogen let bog at gå til.
Dens femten bidragsydere er eksperter på hver sit område. Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen er i stand til at give et grundigt overblik over Jordens klimatiske tilstand og den fare, den befinder sig i.
Andre skriver om, hvorledes klimaforskningen har en fortid, før den blev en anerkendt disciplin. Der funderes over, hvor vanskeligt det er for den almindelige borger at vide, hvilke informationer han kan fæste lid til.
Hvad driver mennesker til at interessere sig for velfærd hos mennesker fjernt fra os? Lektor i etik og religionsfilosofi, Jakob Wolf, argumenterer for, at det er kærligheden til menneskene og naturen, der er drivkraften hos dem, der engagerer sig i kampen. De bygger efter hans mening på en 'almenreligiøs verdensanskuelse', der går på tværs af alle religioner.
Har man den opfattelse, kan man ikke solidarisere sig med et samfund, der har forbrugerisme og luksus som mål; det vil gå i opløsning.
Bogen indeholder få færdige svar, men en del spørgsmål. Den er en bog for den læser, der vil anvende megen tid og tænkning på at trænge dybere ned i problematikken vedrørende vor klodes tilstand og fremtid.

Mickey Gjerris m.fl. (red.): Jorden brænder. Klimaforandringerne i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv. 216 sider. 278 kroner. Forlaget Alfa.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur