af Erwin Neutzsky-Wulff

Vort samfund er herligt, vort samfund er rigt,det kender slet ikke til armod og svigt!Fru Jensen er nedslidt, og nu har hun gigt- og borgerne svigter man ikke!Nu har hun en datter, der elsker sin mor,men datterens bolig er slet ikke stor.Desuden er gamle forbudt, hvor hun bor,de lugter - og pynter slet ikke.Så kom da omsider fru Jensen på hjem.Hvad ellers skal samfundet gøre med dem,som tænker tilbage i stedet for frem- for livsvisdom tæller vel ikke?Men plejehjem koster for meget i skat.Derfor er nu også fru Jensens privat,hun lever så i et lidt mindre format,for andet betaler sig ikke.Den weekend, hvor datteren endelig kom,fru Jensen var borte, og sengen var tom.Men uden på døren stod samfundets dom:Fru Jensen betalte sig ikke!