24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

På svagbørnskoloni

På svagbørnskoloni

Onsdag, 20. januar, 2010, 00:00:00

I 50`erne og 60`erne fik mange københavnerdrenge sig en tur til bøhlandets friske luft og sunde liv hos gårdejere eller flinke husmænd

Andre fik bevilget et tre en halv måneds ophold på Københavns Kommunelærerforenings svagbørnskoloni. Den hed Thorøgård og lå ved Assens.
Forfatteren Tony From Petersen tilbragte fem ophold på Thorø, heraf de tre på Thorøgård. Bogen skildrer hans oplevelser på godt og ondt i denne nu glemte 'kolonikultur', et stykke glemt - måske fortrængt dansk børnekulturhistorie.

Tony From Petersen: Thorødrenge. 148 sider, 150 kroner. Forlaget ravnerock, er udkommet.


Krimi fra Vestjylland
Et sted i Thy langs den jyske vestkyst ligger Strandvig. Den var i 1944 et nøglepunkt i den tyske Atlanterhavsvold, der skulle afværge de allieredes invasion.
Lokalbefolkningen måtte til dagligt leve med besættelsesmagten, som også havde mobiliseret helt unge drenge.
I 1992 har Strandvig skiftet ansigt udadtil, og tyskerne kommer her stadig, for her ligger Europas bedste surfer-vand. Den dag, da Tyskland og Danmark mødes i EM fodbold finalen, dukker liget af en ung tysk surfer op i en gammel bunker. Men hvem dræbte ham og hvorfor?

Martin Bavngaard og Karin Hede: Bunker - en krimi fra Vestjylland. 329 sider, 249 kroner. Forlaget Hovedland, er udkommet.


Kongen og troldkvinderne
En forårsdag i 1615 stiger to kvinder så at sige op af havet ved Gilleleje. Aona Nordfra og datteren Erla vil til Frederiksborg Slot - og kongen - drevet af hævn og nysgerrighed.
Den norske forfatter Erling Pedersen udkom for to år siden med første bind i en planlagt trilogi om den dansk-norske konge Christian IV. 'Kongens Kvinder' er den anden bog i rækken.
Bogen, der foregår i København, skildrer kongens stadig mere besværlige forhold til kvinderne i sit liv - moderen, Kirsten Munk og de to troldkvinder, Aona og Erla.

Erling Pedersen: Kongens kvinder. 399 sider, 279 kroner. Forlaget Hovedland, er udkommet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jan. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur