¤¤Mary & Max¤¤ er genial og nyskabende, fordi det ved brug af animations-stilen lykkes at fortælle en grusom og vedkommende historie, som ikke forfalder til flæberi eller socialporno

af Mette Marie Nielsen og Jan Lars Nielsen
Mary på otte år har fra lille fået at vide af sin mor, at hun var et uheld. Hvordan kan man være et uheld? Af sin onkel har hun fået at vide, at børn bliver fundet i bunden af et ølglas.
Det passer ikke, får hun at vide af Max på 44 år. Hvis børn er jøder bliver de lagt som æg og udruget af en rabbiner. Katolikker udruges af nonner og ateister udruges af ludere. Selv har han læst sig til at blive ateist, men går stadig med sin jødiske kippah, fordi den varmer hovedet. Han har faktisk været kommunist, men det fortalte han ikke, da han skulle være soldat i Koreakrigen.
Filmen om pennevennerne Mary og Max er ikke mindre end genial. Det er en animationsfilm med figurer af modellervoks med en fantastisk detaljerigdom i baggrundskulisserne og stemningsskabende lyssætning.
Mary bor i en nedslidt forstad til Melbourne i Australien. Mor prøvesmager madsherryen dagen lang og tilbringer derfor en stor del af sin tid på sofaen. Faren syr snore i teposer på sit arbejde og hjemme sidder han altid i baghuset og udstopper fugle. Mary elsker sød kondenseret mælk og chokolade og er derfor temmelig fed og bliver mobbet i skolen.

Pennevenskab
En dag falder hun over en telefonbog fra New York slår ned på en tilfældig adresse og sender et brev med sine otteårige overvejelser til Max. Det bliver starten på et tyveårigt pennevenskab, hvor de støtter og hjælper hinanden.
Filmen beskriver igennem brevene, hvordan Mary udvikler sig fra barn til voksen i en alkoholramt familie.
Max vokser ikke. Kun ud over livremmen, fordi han spiser for mange chokoladehotdogs. Han forsøger at overleve i en verden, som han ikke forstår, og som ikke forstår ham.
Max får sent i sit liv at vide, at han lider af asperger - 'I'm an aspi' - og at det er grunden til, at verden udenfor lejekasernelejligheden i det skumle og nedslidte New Yorker-kvarter virker fjendtlig og fremmedartet. Han mangler empati og kan ikke aflæse reaktionerne fra andre mennesker. Han kan ikke græde, men et glas tilsendt med tårer fra Mary hjælper ham videre.
Mary & Max, instrueret af den tidligere Oscarvinder Adam Elliot, er genial og nyskabende, fordi det ved brug af animationsstilen lykkes at fortælle en grusom og vedkommende historie, som ikke forfalder til flæberi eller socialporno. Som er morsom uden at være udleverende.
I filmen præsenteres flere samfundsmæssige outsidere humoristisk men solidarisk, for eksempel den hjemløse i New York eller naboen til Mary med agorafobi (angst for åbne pladser).

Den abstrakte verden
Historien kunne være fortalt som almindelig socialrealistisk spillefilm, men ville så være endt som tung, følelsesmæssig uudholdelig socialrealisme a la Ken Loach`s Ladybird.
På trods af formen stråler varme, dybde og liv ud fra filmens to hovedpersoner. Begge personerne oplever verden logisk, og det de får at vide fra andre tages bogstaveligt. Hun med baggrund i alder og han med baggrund i diagnose. Dette sammenstød mellem to logisk tænkende mennesker og en verden, der opfatter abstrakt, skaber mange oneliners i filmen.
Kan du abstrahere fra de udmærkede danske undertekster og lytte til især fortælleren Barry Humpries distinkte letforståelige engelske i den ellers australske film, fanger du flere af de næsten uoversættelige ordspil.
Gå ind og se denne mærkelige, unikke, tankevækkende og særdeles morsomme animationsfilm for voksne.

Mary & Max. Instruktion: Adam Elliot. Premiere i dag.