24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De små mennesker og det store rum

De små mennesker og det store rum

Tirsdag, 26. januar, 2010, 00:00:00

¤¤Kloden Kræfter¤¤, der blev vist under sommeren på DR, har en fantastisk billedside og formidler et svært stof let forståeligt og interessant. Nu kan den ses på DVD

af Mikael Strandbech
Hvor er vi mennesker dog uendelig små, tænker man uvilkårligt efter at have set BBC`s dokumentarserie 'Klodens Kræfter'.
For 4,5 milliarder år siden kolliderede flyvende stenblokke i omløb om solen. Energien der opstod af sammenstødet skabte jorden og udgør i dag dets kerne. Et glødende lavahav.
En halv milliard år senere begyndte stromatolitterne - en af de ældste livsformer - at producere ilt. Og yderligere to milliarder år senere var atmosfæren klar til mere komplicerede livsformer.
Siden rejste vores forfædre sig op, og for bare 150.000 år siden blev mennesket til Homo Sapiens: Det tænkende menneske.
Sådan hænger tingene sammen - meget kortfattet, hvis man accepterer en naturvidenskablig forklaring. Hvis man videre godtager, at det tænkende menneske med sin adfærd kan ændre jordens atmosfære og temperatur, med for eksempel nedsmeltningen af klodens ismasser til følge, sådan som det på overbevisende og sagligt vis demonstreres i de fem afsnit om 'Klodens kræfter'. Ja, så står det klart, at det tænkende menneske må handle, mens det endnu har fingeren bare i nærheden af kontrolknappen, for hvis ikke tager naturens kræfter bare over.
Den skal nok klare sig, kloden, det er værre med os. Udover at beskæftige sig med konsekvenserne af menneskets adfærd, kommer dokumentarserien også langt omkring klodens øvrige historie. Og der er simpelthen vildt spændende.
'Kloden Kræfter', der blev vist under sommeren på DR, har en fantastisk billedside og formidler et svært stof let forståeligt og interessant. Derfor er det også lettere, at abstrahere fra den noget klæbrige musikdramatisering der følger billedsiden.

Klodens Kræfter. Præsenteret af Iain Stewart. Udsendt på DVD af SF-Film. 2010.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jan. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur