David Favrholdts bog er tilgængelig for alle med interesse for filosofi. Den kræver, man har tid og lyst, men så bliver man også i stand til at tænke på virkeligheden, som den er. Og det er ikke så ringe

af Bjarne Nielsen
Der er ingen tvivl om at nobelpristageren, fysikeren og filosoffen Niels Bohr er en af det 20. århundredes centrale personligheder. Niels Bohr ændrede hele verdens forståelse af den fysiske virkelighed, men det er filosoffen Niels Bohr, hans gamle elev, filosofiprofessor David Favrholdt, har fokus på i sin nye bog.
I mellem de to verdenskrige udviklede Niels Bohr Instituttet på Blegdamsvej i København sig til et centrum for den voldsomme udvikling, der fandt sted inden for forskningen i kvantemekanik. 1)
Bohrs forståelse af kvantemekanikkens natur førte til en nyfortolkning af vores verden og måden, vi beskriver den på. Ifølge Favrholdt,rummer Bohrs opdagelse et opgør med hele filosofihistorien siden Platon.
Favrholdt går i dybden med den 'erkendelsesteoretiske lære', vi kan uddrage af kvantemekanikken. Favrholdt afviser de mange filosoffer, der har søgt at tage Bohr til indtægt for diverse religiøse og politiske synspunkter.
Det er et stort projekt, som elev Favrholdt har gang i, da Bohr selv påstod, han ikke var interesseret i filosofi! Noget har han dog fulgt med i, for han tog konsekvent afstand fra den logiske positivismes reduktionisme 2), og Kants transcendeltalfilosofi, der antager, at der findes visse erkendelseskategorier forud for erfaringen.

Dagligsproget og erkendelsen
Bohr selv mente, at dagligsproget var en forudsætning for erkendelse. Bohrs indsigt i kvantemekanikken gav ham indsigt i tænkningens grænser uden at forfalde til positivisme eller subjektivisme.
Verden/virkeligheden kunne ifølge Bohr ikke betragtes `udefra` som for eksempel Einstein og den Platon-inspirerede filosofi mente. Bohrs styrke er hans udgangspunkt, at der findes en verden, en virkelighed og denne virkeligheds beskaffenhed former menneskets dagligsprog, hvilket er det eneste, vi kan bruge til at forstå virkelighedens beskaffenhed. Det er gennem denne opbygning af erfaringer via eksperiment og fortolkninger, vi kommer tættere på virkeligheden, som den fremstår foran os.
Man får også et fint indblik i Bohrs forhold til religion. Han tog afstand fra al religiøs dogmatik, men var interesseret i religionernes historie, og betragtede de enkelte religioner som nødvendige trin i samfundsudviklingen.
Mange søger en mening med livet, og Bohrs bud var, at 'Den eneste `mening` vi kan tillægge tilværelsen, er, at det er principielt meningsløst at sige, at tilværelsen er uden `mening`'.
Et af de mest spændende kapitler er dens beskrivelse af Bohrs syn på forholdet mellem menneskets fri vilje og determinismen. 3)

Underholdning på højt plan
I kapitlet Niels Bohr på filosofisk laboratorium får læseren et indblik i nogle af de mange kampe, Bohr måtte fører herhjemme som i udlandet.
Blandt andet førte Sovjetunionens kulturkommissær Zdanov en kraftig polemik mod Bohr. Efter Zdanovs død i 1948 erkendte man i Sovjet, at der ingen modsætninger var mellem Bohrs komplementaritetslære og Lenins genspejlingsteori 4) og den dialektiske materialisme. I 1959 blev Bohr udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Moskva.
At bogen er på over 450 sider skyldtes, at Favrholdt polemisk har lyst til at svinge med krabasken over alle Bohrs kritikere, herunder DKP`s Ib Nørlund, der beskyldte Bohr for subjektivisme.
Favrholdt fører læseren ind i Bohrs univers, ligesom vi bliver underholdt med et hav af indsigtsfulde og sjove anekdoter om Bohr og det filosofiske miljø på hans tid, så som at fysikerne på Bohr instituttet ofte dyrkede diverse westerns i Triangelbiografen på Østerbro og havde svært ved at følge med.
Undertegnede, som ikke er nogen ørn ud i det Bohrske univers, fik nye indsigter og blev underholdt på et `højt` plan, selv om forståelsen for bølge-partikel-dualismen krævede sit.
Bogen er tilgængelig for alle med interesse for filosofi, om end de, der har beskæftiget sig med emnet tidligere, vil få mest ud af bogen. Bogen kræver, man har tid og lyst, men så bliver man også i stand til at tænke på virkeligheden, som den er. Og det er vel ikke så ringe.
Bogen er fuld af fine fotos, glimrende noteapparat og godt navneregister som gør det nemt at arbejde med bogen.

David Favrholdt: Filosoffen Niels Bohr. 459 sider. 399 kroner. Informations Forlag.

Noter
1) Kvantemekanik en gren af fysikken der beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart niveau. Har betydning for fysik, kemi og filosofi.
2) Den logiske positivismes reduktionisme, også kaldet logisk empirisme, mener at filosofien skal stræbe efter den samme stringens som videnskab, hvorved blandt andet teologi og metafysik udelukkes fra logiske ræsonnementer. Den mest kendte af disse positivister er Wittgenstein.
3) Determinismen er den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusiv en selv og alle ens handlinger, har et bestemt udfald i pågældende situationer. Bohr mente kort sagt, at det ikke er en Gud, men fysiske love, der bestemmer.
4) Lenins genspejlingsteori er teorien om, at menneskets erkendelse består i genspejling af forholdene i den omgivne verden.