- Min påstand er, at medierne er blevet meget afhængige af Forsvarsministeriet og Forsvarets velvilje for at kunne få mest mulig adgang til at dække krigene i Irak og Afghanistan og ender derfor i situationer, hvor journalistikken bliver spillet af banen af spin
Det siger instruktøren Christoffer Guldbrandsen i et interview i det nye nummer af Filmmagasinet Ekko, som lige er kommet på gaden. Det er det interview, der har fået oppositionen til at rejse krav om en undersøgelse af den læk, der i 2007 afslørede en dybt hemmelig Irak-mission.
Interviewet indgår i temaet Danmark i krig, hvor blandt andet instruktøren Janus Metz` fortæller om sin kommende Afghanistan-dokumentar Armadillo.
Ikke selvcensur men censur
'Vi mener ikke selvcensur er et stort problem, men vi har derimod oplevet forsøg på regulær censur.'
Således skriver kunstnernes egne organisationer i en fælles pressemeddelelse som samtidig slår fast, at undersøgelsen fra Ugebrevet A4 - der oprindeligt satte gang i debatten - er lige dele 'overfladisk, manipulerende og tendentiøs'.
Anledningen var, at en lang række kunstneriske foreninger, sammenslutninger og organisationer i sidste uge var til møde hos kulturminister Carina Christensen (K).
Med til mødet havde kunstnerne en invitation til kulturministeren om at støtte en undersøgelse, der kan kaste bedre lys over det aktuelle - og reelle - omfang af censur såvel som selvcensur i Danmark, skriver Information.
Tysk censur mod Rammstein
Da det tyske band Rammstein i efteråret udgav albummet 'Liebe Ist Für Alle Da', var det med en sadomasochistisk musikvideo til nummeret 'Pussy'.
Det var for stærke sager, mente Tysklands familieminister Ursula von der Leyen, som fik forbudt videoen og albummet fjernet fra butikshylderne. Det kan kun købes, hvis man fremviser gyldigt ID, der viser, at man er over 18 år.
På lørdag indleder Rammstein sin Tysklandsturne. Og nu arbejder den tyske familieminister på at forbyde bandet at spille numrene live, skriver Metal Hammer ifølge DR. Hvis Rammstein optræder med nummeret 'Ich Tu Dir Weh' udløser det en bøde på 10.000 euro til hvert bandmedlem.
Ministeren forsøger at få samtlige sange forbudt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278