Sol- og måneformørkelser har længe kunnet forudsiges. Også kemiske reaktioner. Men allerede i biologien kniber det. Helt galt går det, når tænkende mennesker begynder at blande sig i livets og historiens gang

af Mauri Johansson
Virker samfundsvidenskaben?
Spørgsmålet er et par tusinde år gammelt og er fortsat ikke besvaret overbevisende. Det er lykkedes den naturvidenskabelige forskning at bevare førertrøjen som 'rigtig forskning', mens de humanistiske fag og samfundsfagene har måttet bøje nakken.
Det er blandt andet kravet om at kunne fremsætte teorier, der med stor nøjagtighed forudsiger noget om fremtiden, der danner et skel. Sol- og måneformørkelser har længe kunnet forudsiges ganske nøjagtig. Også kemiske reaktioner. Men allerede i biologien begynder det at knibe, og helt galt går det når tænkende mennesker, der snakker sammen, begynder at blande sig i livets og historiens gang.

Og hvad så?
Selvfølgelig er det lidt pinlig for en samfundsforsker et fremsætte sine resultater og derefter at blive mødet med et 'og hvad så?', da resultaterne ofte opleves indlysende for enhver eller kan forkastes med et træk på skulderen.
Dette problem har manden med de mangedobbelte doktorgrader og professorater, Bent Flyvbjerg (født 1952), energisk kastet sig over. Han har en baggrundsuddannelse indenfor geografi og økonomi, han har i årene 1973 - 2009 arbejdet ved Aalborg Universitet, som professor fra 1993 og fra 2006 tillige som professor ved Universitet i Delft, Holland. Ind imellem med smut til Harvard og UCLA i USA.
Faktisk udkom den nærværende bog allerede på engelsk i 2001, men er desværre ikke oversat til dansk før nu (2009). Og nu er fuglen så fra april 2009 fløjet til et professorat i Oxford University i England.

Samfundsvidenskabernes væsen
Bogen er meget tankevækkende. Flyvbjerg gennemgår en lang række filosoffer siden grækerne for at få forståelse af samfundsvidenskabernes væsen og hvorfor de ikke kan fungere som naturvidenskaberne.
Han forkaster Marx med et kickspark ved at hævde, at Marx gik efter en enhedsteori for alle videnskaber. Det gjorde Marx aldrig, men påviste netop forskellen mellem 'teori' og 'teori' - se nedenstående henvisninger.
Flyvbjerg er blevet meget glad for Aristoteles tre kundskabs/ videnskabsbegreber, episteme, der dækker de eksakte naturvidenskaber, techne, der dækker den viden og evne der skal til for at producere noget af varig værdi og endelig phronesis, som vi ikke længere har noget dækkende ord eller begreb for i de levende indoeuropæiske sprog, men som kan opfattes som 'praktisk visdom' vedrørende menneskers samvær og omgang med hinanden, herunder i politik og i dagliglivet.
Flyvbjerg føjer hertil et krav om altid at forholde sig til spørgsmålet om magt. Med mange eksempler fra egen forskning - ofte temmelig kontroversiel og debatskabende - får han uddybet, hvad han mener.

Tys-tys-aftaler
Han har forsket meget indenfor byplanlægning og dertil knyttede tys-tys-aftaler i skumle baglokaler, eller omkring hvorfor store byggeprojekter i samfundet (broer mv.) som regel altid overskrider budgetterne med 50-100 procent, som skattebetalerne derefter skal dække. Det er sådanne megaprojekter han nu arbejder videre med i Oxford.
Flyvbjerg er et søgende væsen. Desværre har han nok i hans unge dage haft for travlt til at studere Marx og Engels grundigt. Det kræver megen tid at fatte Kapitalens og de andre værkers forskningsbudskab til bunds. Men nu anfører Flyvbjerg, at han ved Oxford fortsat arbejder med 'de sociale videnskabers filosofi'.
Så bør han, der dog sidder solidt i den akademiske saddel, kræve tid til at sætte sig ind i marxismen. Især i den dialektiske metode, der jo ikke alene er anvendelig for marxister, men i al god samfundsfaglige forskning og som han oplagt leder efter ideer til. Det vil give ham en formidabel styrke til at videreudvikle hans eget og mange unge forskeres fremtidige arbejde.

Til gavn for klassekampen
Andre vil forhåbentlig også have glæde af de her foreslåede kilder, som Flyvbjerg ikke har nævnt.
Læs frem for alt Bertell Ollman: Dance of the Dialectic, Illinois University Press, 2003, Paul Paolucci: Marx`s scientific Dialectic, Haymarket Book, 2007 og George E. McCarthy (ed.): Marx and Aristotle, 1992.
Her vil Flyvbjerg og andre finde en indsigt i Marx` arbejde, de ikke har og som vil bringe den forskning, de leder, op på et niveau, der også vil gavne det store befolkningsflertal og demokratiet. Dette er faktisk noget af det Flyvbjerg altid har arbejdet på.
Jeg håber at mange, ud over den akademiske, ofte småborgerlige, kreds vil give sig i kast med Flyvbjergs bog og dertil de referencer jeg henviser til. Det vil være til gavn for den klassekamp det i dag midlertidig er svækket, men som nødvendigvis må ruste sig op overfor en morderisk kapitalismes skånselsløse angreb.

Bent Flyvbjerg: Samfundsvidenskab som virker. 240 sider. 299 kr. Akademisk Forlag, 2009.