¤¤Precious¤¤ handler ikke om bunden af menneskelig forfald og bunden af den laveste samfundsklasse i New York, USA, men om dem, der er under bunden

af Steen Flemming Jørgensen
Mange gange er jeg som filmanmelder i den grad faldet for en film, at jeg strømmer over med tillægsord.
Det gør jeg, efter at have set en film, som jeg holder af, og så synes jeg at andre bør se den.
Denne lille indledning skal ses som et forsøg på at fortælle, at alle tillægsordene i denne anmeldelse er ment med hele mit filmanmelderhjerte.
'Precious' handler ikke om bunden af menneskelig forfald og bunden af den laveste samfundsklasse i New York, USA, men om dem, der er under bunden.
Lad mig begynde med en scene fra filmens start: 'Jeg måtte gå en klasse om da jeg var 12 år og fik et barn med min far! Hun har downs syndrom. Jeg gik anden klasse om da jeg var syv, fordi jeg ikke kunne læse. Jeg bliver nu bortvist fra skolen, fordi jeg er gravid igen. Min far, er også barnets far! Det er ikke retfærdigt. Som om jeg har gjort noget'. Sådan, så er tonen klart meldt ud.

Held og AIDS
Clareece 'Precious' Jones (Gabourey Sidibe) bor sammen med sin evigt cigaretrygende og TV-seende mor (Mo'Nique), som hader sit barn og sit barnebarn. Hun tåler dem kun, for så kan hun få penge på socialen. Hun nedværdiger på alle måder sin datter, selv seksuelt.
Men der falder lidt held af til Precious. Der er nogle voksne i hendes nærhed som har empati, nemlig skoleinspektøren fra den skole, hvor hun blev bortvist fra, og den nye lærerinde på en slags hjælpeskole, hvor hun nu skal gå på.
Her er klassekammerater, der stort set står i samme situation som Precious. Mishandlede piger, der alt for tidligt er blevet gravide, og som nu står uden nogen som helst skolekundskaber. En broget skare af seks piger, der i den grad går kærligt til hinanden. De spiller troværdigt ud over alle grænser. At opleve en klassens time er et af mange gode øjeblikke i filmen.
Precious begynder langsomt at få lidt styr på sit eget liv, men så kommer beskeden: din far er død af AIDS, du er smittet med HIV og skal føde om få dage.
Moderen til Precious har ikke fået HIV, for, som hun meget lakonisk siger til sig datter, 'din far gad ikke bolle mig i røven'.
Precious føder sit barn, der ikke er smittet, heller ikke den lille mongolpige, hun tidligere har fået.

Tro på fremtiden
Precious er nu 16 år og meget overfed - som drengen på gaden råber efter hende: 'kan vi få lidt hvalfisse'.
Alle af hankøn spiller stort set nogle dumme svin, alle sammen. Bortset fra sygeplejersken på fødeafdelingen, hvor til Precious og alle hendes klassekammerater ankommer råbende og skrigende.
Men ingen skal få Precious ned med nakken. Bag denne store sorte krop og de mørke øjne gemmer der sig en intelligent og nysgerrige pige, der tror på fremtiden trods hendes totale sociale situation i et samfund, der bare træder på sine fattigste medborgere. Så da filmen sluttede sad jeg med en følelse af, at Precious og hendes to børn nok skal klare det fremover. På trods alle odds imod sig.
Jeg har igennem min tid set mange film, men aldrig en film, der i den grad har grebet mig så dybt.
Hovedrollen spilles fuldkommen fantastik af Gabourey Sidibe, der lige har fået en Golden Globe for bedste kvindelige hovedrolle. Det forstår jeg godt. Ligeledes har filmen fået et hav af priser rundt omkring i verden og er netop nu blevet nomineret til seks Oscar. Filmen har oprørte scener, hvor man ønsker, at man kunne gribe ind, men der er også mange scener med varm humor.
Kære læser, gå ind og se dette drama rulle sig op foran dig i biografens trygge mørke og tænk så på, at denne situation desværre ikke er enestående i verdens rigeste land.

Precious. Instruktion: Lee Daniels efter romanen 'Push' af Sapphire. Premiere i dag.

@b:Precious er 16 år og lige blevet gravid for anden gang. Faderen til børnene er hendes egen far, som i øvrigt har AIDS. Hovedrollen spilles fuldkommen fantastik af Gabourey Sidibe, der lige har fået en Golden Globe for bedste kvindelige hovedrolle.
Foto: Camera Film>