Ungdomshuset, socialdemokratisk efterretningsaktivitet og uddannelsespolitik er emner i tidsskriftet Arbejderhistorie nr. 2, 2009

af Hanne Rosenvold
'Da politiet i 1990 smed BZ`erne ud af deres besatte huse, gik BZ-bevægelsen i opløsning. Hvorfor skete det samme ikke for Ungdomshusbevægelsen, da den mistede sit hus?
Det er vores påstand, at det spillede en stor rolle at et nyt fællesskab blev formet af et værktøj, som alle deltagerne i bevægelsen havde i lommen: mobiltelefonen. Ungdomshuset gik tabt, men deltagerne i Ungdomshusbevægelsen mistede ikke deres stærke indbyrdes identifikation, blandt andet fordi glødende mobiler erstattede de hundrede år gamle mursten på Jagtvej som rammen om individuelle og kollektive kontakter.
Nye mennesker kom til. Den kulturelle verden, der gik under med Ungdomshuset, genopstod i kæde-sms`er som små brudstykker, der med lynets hast spredte sig i tusindvis af dunkende pulsslag. Stor og små ting i livet skulle pludselig skrives med 160 tegn, for at kunne blive delt med andre'.
Sådan hedder det blandt andet i den spændende artikel Spred ordet! om betydningen af sms`en i kampen om Ungdomshuset, som er indeholdt i Arbejderhistorie nr. 2, 2009. (Arbejderhistorie 3/2009 er lige på trapperne i et dobbeltnummer sammen med 1/2010 med temaet Klasser og klasseanalyser i arbejderhistorien.)
Artiklen er skrevet af Ulrik Kohl og Nikolaj Villumsen, der i 2007-2008 var ansat på Dansk Folkemindesamling i tilknytning til forskningsprojektet 'Ungdomshusets sidste dage. Kampens og kommunikationens kulturelle betydning'.

Samarbejde mellem AIC og PET
Ledende socialdemokrater som Urban Hansen, Hans Hedtoft og H.C. Hansen var i 1940`erne og 1950`erne dybt involveret i anti-kommunistisk efterretningsarbejde.
For mange er det nok ikke overraskende, men i forbindelse med studier af AIC`s arkiver kan mange ting nu dokumenteres.
AIC er en forkortelse af Arbejderbevægelses Informations Central, en socialdemokratisk organisme med det formål at samle informationerne om kommunisterne samt at sprede Socialdemokratiets politiske budskaber på arbejdspladserne.
I en interessant artikel om forholdet AIC og efterretningstjenesterne imellem vises det, at der ofte var en tæt sammenhæng mellem efterretningsvirksomhed, anti-kommunisme og socialdemokratisk partiarbejde.
Det står også klart, at ledende socialdemokrater ikke har holdt sig tilbage, når det gjaldt om at registrere politiske modstandere (læs kommunister) og endda i en række tilfælde har udleveret oplysningerne til såvel Politiets Efterretningstjeneste, PET, som amerikansk efterretningstjeneste.

Enhedsfolkeskolen
Succes eller fiasko? Det er spørgsmålet i en artikel om Socialdemokratiets skole- og udannelsespolitik tilbage i 1970`erne, der havde fokus på enhedsfolkeskolen og samordnede ungdomsuddannelser.
Konklusionen: ikke en fiasko, men en bekræftelse af, at reformer på skole- og uddannelsesområdet tager tid og kræfter.
Endelig indeholder dette nummer af Arbejderhistorie et essay af per Bregengaard med titlen En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen og en artikel om den britiske historiker E.P.Thompson.

Arbejderhistorie nr. 2, 2009. Tidsskrift for historie, kultur og politik. Udgivet af SFAH - Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, www.sfah.dk, www.arbejderhistorie.dk.