¤¤Kunstgreb¤¤ hedder en ny uddannelse, der skal vise erhvervslivet, hvorfor det har brug for kunstnerne og hvad det er, som kunstnerne kan
Kunstnernes arbejdsmarked skal udvides, så de til tider kan gå ud og lave innovationsprojekter, til tider kan skabe og til tider stå på scenen derude.
Formanden for Dansk Artist Forbund, Lena Brostrøm Dideriksen, har sammen med Wischmann Innovation netop søsat en ny uddannelse - Kunstgreb.
- Den blev til, da regeringen forringede de supplerende dagpenge. Jeg tænkte: 'Det kan ikke være rigtig, at jeg skal høre ministeren sige igen-igen, at nu skal kunstnerne og deres organisationer tage sig sammen, griner Lena Brostrøm.
Hun understreger, at den nye uddannelse ikke kun er for medlemmer af artisternes forbund, men henvender sig til hele paletten af kunstnere.
- Det er DAF, der har sat det i gang, og vi har et ønske om at også skuespillere, arkitekter, filmfolk, billedkunstnere, forfattere og gerne flere vil finde det interessant.
Kunstgreb har været to år undervejs og er støttet af EU`s Socialfond. Projektet er tilknyttet en akademisk medarbejder, der blandt andet skal måle og veje, hvad kunstnerne gør for virksomhedernes økonomi.
120 kunstnere skal de næste tre år prøve kræfter med den nye uddannelse i samarbejde med 59 virksomheder. Målet er at tænke oplevelser, æstetik og følelsesmæssige dimensioner ind i virksomheders processer, produkter og ydelser.
- Kunstnere kender jo de kreative processer, de er vant til kontant afregning på scenen eller i medierne, de er lydhøre og tænker tit anarkistisk, hvor andre tænker formalistisk. Og så er de gode til at overholde deadlines, fortæller Lena Brostrøm Dideriksen.
Kunstgreb består konkret af tre forløb, der begynder med en opstart på tre uger. Bliver der herefter fundet et match mellem en kunstner og en virksomhed, følger en fire ugers kursusdel og tre måneders arbejde med et konkret virksomhedsprojekt.
Efter endnu en vurdering afsluttes kurset med et specialistforløb, der indebærer et fire måneders virksomhedsprojekt.
Ud af tagværelset
Ifølge Lena Brostrøm udspringer behovet for Kunstgreb af, at kunstnernes rolle i samfundslivet er under stærk forandring.
Desuden har strammere regler for supplerende dagpenge og øget krav til at være 'til rådighed for arbejdsmarkedet' tvunget kunstnernes organisationer til at få rystet posen voldsomt.
Det er Lena Brostrøm Dideriksen ikke entydigt utilfreds med.
- Lige nu har jeg valgt at have en positiv indstilling til, at kunstnerne kan en masse ting, så de ikke nødvendigvis må opgive deres karriere. Jeg er så lidt nervøs for, at vi om 20 år mangler en ny C.V. Jørgensen eller Kim Larsen.
Hun understreger, at det i sidste ende er et kreativt problem.
- Der er jo ikke økonomisk mulighed for - hvis det nogen sinde har været sådan - at kunstnerne kan sidde på deres tagværelse og skabe til et stearinlys. Så må der ruskes op i de gamle systemer, så politikerne selv kan se, hvad det så medfører, lyder det tørt fra artistformanden.
For det er ifølge hende ikke uden konsekvenser at stramme op til alle sider, sådan som det er sket.
- Det er en endeløs diskussion om, hvor meget kunstnerne skal tage sig sammen, hvor meget kunst vi vil undvære og hvilke betingelser man så vil give de folk, det ikke giver mening at tørre røv på et plejehjem.
Beslægtet arbejde
Lena Brostrøm Dideriksen mener, at de mange kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal være med til at forberede de nye kunstnere til den hverdag, der venter dem.
- Moderne kunstnere ved jo godt, at tagværelset er væk. Så må man håbe, at de kan komme til at arbejde med noget, der er beslægtet med deres uddannelse.
DAF har både lønmodtagere og selvstændige, skabende og udøvende kunstnere som medlemmer, og mange tager et job ved siden af.
- Mange har beslægtede jobs, som undervisere, i sociale projekter eller som ansvarlige for arrangementer i virksomhederne, forklarer Lena Brostrøm.
Hun gør op med myten om de dovne kunstnere. Tværtimod mener hun, at hendes medlemmer er meget aktive.
- De spiller mange jobs, og en almindelig dag i en kunstners liv er også en dag, hvor man er på dupperne - er opsøgende.
Men det er et uafvendeligt faktum, at nogle stopper deres karrierer, ikke fordi de er dårlige, men fordi de ikke kan få det til at løbe rundt. Det ærgrer artistformanden.
- Jeg oplever allerede nu, at virkelig gode sangskrivere og udøvere har opgivet deres karriere.
Den slags gør ondt på formanden for en forening, der lever og ånder for deres medlemmers ve og vel.
- Det er så vigtigt at forklare dem, at de gennem os både kan blive forsikret mod arbejdsløshed, få efterløn, samt få juridisk og karrieremæssig rådgivning, alt sammen for kontingentet.
- Vi laver løbende statistik på, hvorfor folk melder sig ud, og det er sådan vi ved, hvis de har givet op, men indtil nu har vi ikke fået det store slag, slutter Lena Brostrøm Dideriksen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278