For første gang i 65 år bryder Povl Falk-Jensen tavsheden og beretter om 19 stikkere, som Holger Danske-gruppen Afdeling Eigil likviderede under krigen. I de 11 tilfælde trykkede Falk-Jensen selv på aftrækkeren

af Niels Jacobsen
Frihedsmuseet lagde lokaler til, da foreningen Frihedsmuseets Venners formand Niels Gyrsting den 26. januar præsenterede Povl Falk-Jensens erindringer 'Holger Danske, Afdeling Eigils sabotager og stikkerlikvideringer under Besættelsen'.
Niels Gyrsting fremhævede for de omkring 75 fremmødte gæster, at modstandskampen under besættelsen primært var en borgerkrig.
Nogle af hovedpunkterne var følgende:
Modstandskampen blev hårdere og hårdere gennem besættelsen - fra at man generede nazisterne og deres håndlangere til sabotager og stikkerlikvideringer.
I det illegale blad Fri Presse fra 6. september 1944 fortæller en modstandsmand, der har været med til stikkerlikvideringer:
'Hvor valget står mellem enten at dræbe en stikker, eller at risikere mange af vore bedste folks liv, og et alvorligt afbræk i det arbejde, der skal gøres, kan jeg ikke se, der kan være nogen tvivl. Det er beklageligt, at vi har måttet gribe til den slags midler, men det har været uundgåeligt'.

Bogerkrig
Under og efter besættelsen har mange ikke forstået, at der var borgerkrig i Danmark. Men det var der, både under og i dagene efter besættelsen, hvor HIPO-folk og folk fra terrorbander fortsatte kampen mod modstandsbevægelsen.
I avisen den 7. maj 1945 kunne man læse under overskriften:
Blodige ildkampe med HIPOer over hele byen.
'Som snigskytter og forklædt som frihedskæmpere åbnede de i aftes på Rådhuspladsen og rundt i byen ild mod frihedskæmpere og den danske brigade. Otte døde og 104 sårede.'
Mange gode modstandsfolk har efterfølgende udtalt sig i pressen og i bøger, og fortalt hvad vilkårene var, og at stikkerlikvideringerne var en nødvendighed - fordi der var krig. Og det er i dette lys, at man skal læse denne bog.

Et nødvendigt onde
Der skulle være nogen til at føre krigen. Nogen, der ville gøre noget. Povl Falk-Jensen alias 'Eigil' var en af dem. Han havde en militær uddannelse som kornet.
Han havde i 1943 været med til at trykke illegale blade og oprette modstandsgrupper i den illegale organisation 'Hjemmefronten'.
Han søgte sammen med nogle kammerater ind i sabotagearbejdet, og de kom ind i den illegale organisation 'Holger Danske'.
Eigil blev senere afdelingsleder i 'Holger Danske' og deltog i borgerkrigen, dels ved at lave sabotager og dels ved stikkerlikvideringer - primært af Schalburg- og HIPO-folk.

Efdeling Eigil
I 1980`erne skrev Povl Falk Jensen en 800 sider lang beretning om sin familie, sin opvækst og oplevelser til hans efterkommere. De 300 sider handler om hans deltagelse i modstandsbevægelsen, og de har i kopi ligget i Frihedsmuseet pengeskab frem til 2009.
Bogen kan ses som en forlængelse af Peter Birkelunds store tobindsværk om Holger Danske fra 2008. Birkelund gør heri rede for organisationen og dens aktioner.
I tobinds-værket er en beskrivelse af Afdeling Eigils plads i organisationen samt oversigter over dens aktioner og historie.
Både banditterne og modstandsfolkene er nævnt ved navn i Birkelunds værk, og det er de også i denne bog. Ikke for at snage eller hænge nogen ud, men alene for at fortælle, hvem det handler om, og hvad der skete.
Man skal læse bogen, for her får man en unik beskrivelse af forberedelse og udførelse af flere af de sabotageaktioner og likvideringer, som Afdeling Eigil udførte.
Læseren kommer meget tæt på sabotørens hverdag, og en sabotørs tanker i den forbindelse. Jeg tror ikke, at man kan komme tættere på, hvis man vil vide, hvordan det var at være modstandsmand i sabotage- og likvideringsarbejdet under besættelsen.

Bogen om afdelingen
Herefter trådte den snart 90-årige forhenværende modstandsmand op på talerstolen, hvor han til akkompagnement af blitzlys og knipsende kameraer meget beskedent berettede om bogens tilblivelse og samarbejdet med personkredsen omkring selve udgivelsen.
Han fortalte, hvordan hans afdeling fik ordrerne til at likvidere stikkere, og at der ikke var direkte ordre fra Frihedsrådet eller fra et specielt stikkerudvalg under rådet. Opgaverne kunne komme fra forskellig side og blev godkendt af ledelsen i Holger Danske, der dernæst gav opgaven videre til mandskabet.
Efterfølgende stod mange fremmødte i kø for at få et signeret værk af forfatteren.
For første gang i 65 år bryder Povl Falk-Jensen tavsheden og beretter om 19 stikkere, som Holger Danske-gruppen Afdeling Eigil likviderede under krigen. I de 11 tilfælde trykkede Falk-Jensen selv på aftrækkeren.
Nu skal jeg ikke tage glæden fra de forhåbentligt mange læsere, som bogen vil få. Det er en beretning om utrolige og i de fleste tilfælde farlige aktioner. I mange tilfælde overgår den selv de mest spændende 'knaldromaner'. Afdeling Eigil er virkelighed.

En særlig likvidering
En likvidering vil jeg dog nævne. To dage efter krigens afslutning bliver ægteparret Yngve og Hildur Nielsen likvideret i Geels Skov i Holte nord for København.
Ægteparrets frisørsalon var en stikkercentral og de var meget tæt på Schiøler-gruppen og Lorentzen-banden, som bogen til fulde dokumenterer.
Niels Gyrsting kom i sin indledning kort ind på de kampe, der efter befrielsen var med blandt andet HIPO`er.
Povl Falk-Jensen beskriver selv årsagen til likvideringen af ægteparret to dage efter befrielsen:
'Normalt ville vi have kørt de to til Vestre Fængsel, men hvis man forventer at blive beskudt, sender man ikke bare fem-seks gode mænd af sted', skriver han.

Efterskrift
Niels Gyrsting henviste i sin tale til historiker Peter Birkelunds tobindsværk om 'Holger Danske'.
Birkelund fortæller i et interview til Ekstra Bladet, at Falk-Jensens beretning holder til en nærmere prøvelse.
Ifølge Birkelund, som har læst den oprindelige 800 siders beretning, er der kun én større aktion, som han ikke har set bekræftet fra andre kilder.
Når det gælder det faktuelle indhold, er beretningen bestemt troværdig, slutter historikeren.

Povl Falk-Jensen: Holger Danske, Afdeling 'Eigil`s' sabotager og stikkerlikvideringer under Besættelsen. 125 kr. Frihedsmuseets Venners Forlag.

Kilder:
Birkelund, Peter: Holger Danske (Syddansk Universitetsforlag, 2009)
Danielsen, Niels-Birger: Jeg har skudt 11 stikkere (Ekstra Bladet, 5. januar 2010)
Danielsen, Niels-Birger: De folk vi dræbte, var selv ude om det (Ekstra Bladet, 6. januar 2010)
Falk-Jensen, Povl: Holger Danske, Afdeling Eigils sabotager og stikkerlikvideringer under Besættelsen (Frihedsmuseets Venners Forlag 2009)
Gyrsting, Niels: Privatarkiv
Jacobsen, Niels: Privatarkiv