Verdens største videodelingssted, YouTube, giver alle mennesker gratis adgang til at lægge videoer på nettet, hvor andre kan se dem, kommentere dem og dele dem med andre

I februar 2005 sad to venner, Chad Hurley og Steve Chen i San Francisco og legede med at dele videoklip fra en fest.
Det viste sig at være bøvlet og så fandt de på deres egen løsning. Det blev til YouTube og vupti - et helt nyt medie så dagens lys, i dag verdens største videodelingssted og et af de ti mest besøgte websider.
Kort fortalt giver YouTube ethvert menneske gratis adgang til at lægge videoer på nettet, hvor andre så kan se dem, kommentere dem og dele dem med andre. Bortset fra at folk skal overholde nogle basale etiske regler, er der ingen, som styrer indholdet.
Det er netop YouTubes styrke, mener Rune Bødker fra mediebureauet Rabotnik.
- Det er en demokratisering af folks mulighed for at komme ud med sine holdninger og historier, siger han til Arbejderen.
Han mener, at den manglende styring er både skidt og godt, men det vigtigste er, at muligheden eksisterer.
- Hvis du har en god idé, så er YouTube en mulighed for at komme ud til grupper af mennesker, som man ellers ikke kunne nå.

Virale netværk
Som på så mange andre af de nye sociale netværk på internettet kan man oprette en konto, fortælle om sig selv - og lægge alt muligt på nettet.
Det gør folk så. Ifølge YouTube selv vises der hver dag én milliard videoklip, og der lægges hvert minut 20 timers video ud på hjemmesiden. Det er herefter pærenemt at sende sin video videre til FaceBook og MySpace-konti, til blogs eller andre websider, hvor enhver kan se det.
Man kan også nøjes med at se andres videoer, deltage i forskellige forums, udvikle nye teknikker, abonnere på faste videosteder og blive venner med de, der laver dem.
Et eksempel er AskOlga, en ung pige i Californien, der blander alt fra teenage-livet sammen i det hun kalder sine 'rapporter'. Det er sødt, ret naivt - og hamrende populært. AskOlga har tusindvis af faste seere over hele verden. Andre har endnu flere!
Og det er netop humlen med YouTube. Tingene breder sig som ringe i vandet, går fra skærm til skærm - 'Se lige hvad jeg fandt her!'.
- Det spreder sig, fordi folk viser det til deres venner. Den måde at formidle budskaber videre er interessant, fordi folk bliver ambassadører for indholdet, forklarer Rune Bødker.
Kollegaen fra Rabotnik, Frans Timmermann, understreger, at en video på YouTube sagtens kan stå alene, men at en del af styrken er samarbejdet med andre sociale medier.
- YouTube kræver en strategi for, hvordan man bruger det. Det er en god idé at spille op mod for eksempel Facebook, MySpace og Twitter for at udbrede kendskabet til, hvor folk kan finde budskabet, siger han til Arbejderen.

blot begyndelsen
De to Rabotnik-folk er enige om, at YouTube langt fra er en døgnflue.
- Det bliver helt klart større. Fra starten for fem år siden og til nu er teknologien forbedret, så man nu kan streame højere (afspille hurtigere, red.), så fem år frem vil det have rykket for alvor, siger Frans Timmermann.
Rune Bødker ser heller ingen store begrænsninger for YouTubes udbredelse.
- Det er en medieform, der rummer nye muligheder, og det har ikke fundet sit fulde potentiale endnu, slutter han.

Skaber for lidt profit
Allerede to år efter sin start blev YouTube en del af søgemaskingiganten Google, som gav webstedet en økonomisk indsprøjtning.
Men ifølge den professionelle markedsføringsverden er virksomheden YouTube stærkt overvurderet.
En af dem er Dan Rayburn, vicepræsident i StreamingMedia.com. På sin blog kalder han YouTube for gammeldags, uden kontrol og umulig at tjene penge på.
- YouTube eksisterer kun, fordi Google ejer det. Uden dem ville det ikke findes på markedet. Det ville ikke have råd, skriver han.
Set fra hans side af bordet er det en torn i øjet, at kun hver syvende video på YouTube er i stand til at skabe penge.
- YouTube leverer over en milliard videoer om dagen, men kun en milliard om ugen skaber profit, skriver Dan Rayburn.
Han påpeger, at alt for få amerikanske og europæiske virksomheder vil betale YouTube for at være en del af deres markedsføring.
Men virksomhederne bruger YouTube til andet end at øge deres salg. Da Toyota måtte tilbagekalde hundredtusindvis af biler med en defekt speeder-pedal, brugte de YouTube. Deres video blev på få døgn set af 50.000 i USA og af 20.000 i Europa.
Det italienske modehus Benetton bruger YouTube til at finde nye modeller, og store nyhedskanaler som CBS og AlJazeera lægger alle videoer ud til gratis brug.
Fem år efter sin tilblivelse kan enhver med en computer og en internetforbindelse bruge YouTube til at fortælle sin version af virkeligheden - gratis og ucensureret.
Det er måske netop dét, som Dan Rayburn og andre kommercielle kritikere af YouTube har svært ved at acceptere:
At et medie kan fungere fuldstændigt demokratisk og gratis, til alles bedste.