20 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jazz Pigalle i 100-året for Django Reinhardts fødsel

Jazz Pigalle i 100-året for Django Reinhardts fødsel

Tirsdag, 23. februar, 2010, 00:00:00

Django Reinhardt spillede guitar fra han var 12 år. Han har inspireret utallige jazzguitarister. Hans virtuose spil var præget af en meget personlig og syngende tone

af Ib Olsen
Vil man høre sigøjnerjazz i Django Reinhardts ånd her i Danmark, er det en god ide at starte med Jazz Pigalle. Jeg har efterhånden hørt dem mange gange og er aldrig blevet skuffet.
I lørdags kunne man opleve Jazz Pigalle på Pakhusscenen i Nykøbing Sjælland. Som altid kunne man høre Minor Swing - en meget kendt komposition af Django Reinhardt.
Der var også blevet plads til enkelte numre af leadguitaristen Steffen Kyhl, der var ledsaget af Finn Larson på rytmeguitar. Steffen synger også rigtig godt, især All Of Mee tog kegler hos et talrigt publikum.
Finn fører en lidt tilbagetrukket rolle i bandet, men kunne høres med en solo i Petitte Fleur af Sidney Bechet. Bo Bagge ydede også en meget fin indsats på sin klarinet. Jørgen Villum på bas er med til at lægge en solid baggrund for soloer af Bo og Steffen. Trommeslageren Carsten Kjems er et ret nyt medlem af bandet. Han er den yngste i bandet men har så helt afgjort forstærket rytmegruppen.
Her i januar var det 100 år siden guitaristen Django Reinhardt blev født. Han blev født i Belgien i en sigøjnerfamilie, men han levede det meste af sit liv i Frankrig.
Han spillede guitar fra han var 12 år, men mistede i 1928 brugen af to af sine fingre på venstre hånd ved en brandulykke. Han har inspireret utallige jazzguitarister. Hans virtuose spil var præget af en meget personlig og syngende tone, som her i landet kan høres hos Ronald Andersen.
Leif Johansson, der styrer Pakhusscenen med sikker hånd, sørger altid for, at Jazz Pigalle mindst en gang om året kan opleves i Nykøbing Sjælland.
I det hele taget kan du hver lørdag høre god jazz på Pakhusscenen for den beskedne sum af 50 kroner. Børn og unge under 18 år har altid gratis adgang. Et eksempel til efterfølgelse for for eksempel Jazz Cup i København. Det er jo ungdommen der skal holde jazzen i live.
Den kommende lørdag spiller tenorsaxofonisten Christina Dahl på Pakhusscenen.

Jazz Pigalle i Nykøbing Sjælland den 20. februar. www.pakhusscenen.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur