20 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Og ¤¤Den rasende havfrues pris¤¤ går til...

Og ¤¤Den rasende havfrues pris¤¤ går til...

Tirsdag, 23. februar, 2010, 00:00:00

En række miljøorganisationer uddelte under klimatopmødet i december en pris, der snarere kan betegnes som en skamstøtte

Søndag den 13. december ved midnat stoppede internetafstemningen om, hvilken virksomhed eller lobbygruppe, der har gjort mest for at underminere effektiv handlen imod klimaforandringerne.
To dage efter, tirsdag den 15. december, kunne den vendenskendte journalist og forfatter Naomi Klein annoncere, hvem der havde vundet prisen. Først på Klimatopmødet i Bellacentret og umiddelbart derefter på Klimaforum09 i DGI-byen.
Det var gensplejsnings- og sprøjtemiddelgiganten Monsanto, der løb med prisen 'The Angry Mermaid' - Den rasende havfrue.
Monsanto fik prisen fordi selskabet har ført en massiv lobbykampagne for at få sin GMO-soja godkendt som biobrændsel.
Monsanto fik 37 procent af de over 10.000 stemmer, der blev afgivet. Shell kom på anden pladsen med 18 procent.
- Hvis Monsantos lobbyisme lykkes, kan selskabet tjene store penge på klimakrisen, selvom den gensplejsede soja og andre monsanto-produkter i virkeligheden skader klimaet og forstærker konsekvenserne af klimaforandringerne, siger Paul de Clerck fra miljøorganisationen Friends of the Earth.
Otte lobbygrupper, der repræsenterer olie, kul, luftfart, kemikalieindustrien og handel med co2-kvoter var nominerede sammen med biotechfirmaet Monsanto i konkurrencen om 'Den rasende havfrues pris'. Blandt selskaberne var olieselskabet Shell og energifirmaet Sasol.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur