I den moderne alderdom har vi hverken tid eller lyst til at livet skal slutte

af John Bruun
Den yngste er årgang 1947, den ældste fylder 73 i 2010, men på scenen fremkalder de fem aldrende skuespillere enorm energi, livslyst og nærvær i Kamilla Wargo Breklings forestilling Slut på Republiques store scene.
Det er mange års levet liv og erfaringer, der skal sætte billeder på en række fortællinger om det at blive gammel og nærme sig den ubønhørlige afslutning.
I små historier, der fletter sig ind i hinanden som en mosaik, beretter Kirsten Peuliche, Anne-Lise Gabold, Finn Nielsen, Claus Bue og Maria Stenz om de tanker, man gør sig og det liv, man lever, når man er omkring 70 og slet ikke føler sig parat til at forlade denne verden. Om det man nåede og ikke nåede, og alt det man stadig gerne vil nå. Om ikke at gide mere pis, men sige hvad man mener i alle situationer.

Væk med behagesyge
Om at lægge behagesygen på hylden: 'jeg skal alligevel ikke i seng med nogen af jer', siger Kirsten Peuliche henvendt til publikum. Ikke fordi nogen af skuespillerne ser ud som om, de har lagt al erotisk udfoldelse bag sig - de virker alle yderst charmerende og flirte-duelige med sexual-energien i behold.
Om konkrete tanker om, hvordan døden vil indtræde og om angst for at skulle gå med ble og blive tørret i røven af andre.
Det store scenegulv er dækket af en mosaik af tæpper, der afspejler den skiftende mode gennem skuespillernes syv årtier, og loftet er oversået af lamper fra samme periode. Fra PH til rispapir.
I modsætning til Kamilla Wargo Breklings sidste forestilling PIS (anmeldt i Arbejderen), der var opbygget på samme måde, men med fem mænd i deres bedste alder i hovedrollen, er Slut mindre personlig og selvudleverende. Vi hører ikke historier om for alvor at være ude at skide - at begå store fejltagelser. Om kriser der har ført til vigtige erfaringer. Om sår som tiden helede og sår, som tiden ikke har helet - endnu.
Det kunne have gjort forestillingen større og endnu mere givende og bevægende.

Ansvaret for dit liv
Men det er en stor forestilling, som giver inspiration til at tage alderdommen ved hornene. Man skal fandeme selv være med til at bestemme, hvordan det skal slutte.
Og selv om man godt kan tænke, at det er en flok privilegerede eksemplarer af den ældre generation, som står på scenen og udstråler livsduelighed i provokerende mængder, så er budskabet klart. Du har selv ansvaret for at ville LEVE.
Det gælder jo også, selvom man kan føle sig mere slidt og det levede liv har haft større omkostninger.
Og så er det dejligt at møde fem dygtige skuespillere, man ikke ser så tit længere, fordi de fleste roller er skrevet til personer, der ikke er fyldt 50.

Slut af Kamilla Wargo Brekling. Scenografi: Maja Ravn. Instruktion: Kamilla Wargo Brekling. Spiller på Republique i København indtil 27. marts