OK-showets travle mænd og få damer på vej op eller ned af trapper med ansigtet lagt i alvorlige bekymrede folder minder om wrestling.

af Paul Jentzsch, 58 år. Opmåler i murersvendenes klub, 3F Transport, Logistik & Byg, Århus.

Onsdag den 24. februar
Jeg kan ikke gøre for det, men når overenskomstforhandlinger går i gang, og vi ser travle mænd og få damer på vej op eller ned af trapper med ansigtet lagt i alvorlige bekymrede folder, kommer jeg til at tænke på wrestling. (Wrestling er en blanding af underholdning og sport, der ikke indeholder nogen form for konkurrence, idet kampene og kampenes udfald er forudbestemt af forfattere, der typisk er ansat i en wrestlingorganisation.)
Man sidder undrende og ser disse alvorlige mænd, som lover kamp til stregen, mens der samtidig manes til ansvarlighed over for samfund og erhvervslivets ønsker og krav. Det er da godt nok kamp, men vi er også ansvarlige, at ingen må komme alvorligt til skade, ifølge manuskriptet.
Men bag dette spil ligger der det, at det har betydning for medlemmerne to til tre år frem
Betydning for deres arbejdsliv, løn, arbejdstider og så videre.
Det er disse afgørende spørgsmål, der forhandles.
De resultater, der komme ud i lyset fra nattemøderne, har hidtil ikke lignet de krav, som er rejst fra medlemmer og afdelinger. Om det denne gang bliver anderledes for vores område, står hen i det uvisse, men lur mig om der bliver andet end lidt smuler fra de riges bord selvfølgelig i ansvarlighedens navn.
Fra flere sider specielt fra byggefagene er et af de store ønsker, at der indføres 'kædeansvar', således at overenskomstbestemmelser sikres ved brug af underentreprenører. Hovedentreprenøren gøres ansvarlig for, at der betales og arbejdes efter gældende overenskomst i alle kædens led.
Det er et godt og samfundsnyttigt krav, da det vil kunne dæmme op for megen plat og spekulation i underbetalte udlændinge samt allehånde 'arme og ben firmaer' - enkeltmands virksomheder oprettet til lejligheden. Det er jo i bund og grund et 'gratis' krav, der da også støttes af mange mestre i byggefagene, da det er en hindring for smuds konkurrence
Men der skal også penge på bordet. Afstanden mellem de overenskomstbestemte satser og det faktisk betalte er stor i byggeriet. Der aftales lokalt lønninger mellem 180 - 250 kroner per time og akkordaftaler ligger godt over gældende priskurant. I tider med god beskæftigelse er det ikke det store problem, men i kolde tider er bunden for langt nede. Svaret på akkorderings krav er ofte, at 'der betales efter gældende priskurant' - altså absolut minimum for det pågældende arbejde og lønnen vil oftest sænkes med ti til tyve procent.
Dette spænd mellem real betaling og overenskomstens satser må mindskes mest muligt, ellers er det stadig lidt af en fidus at have folk, oftest østeuropæere, på overenskomstmæssig mindsteløn.
Så hit med pengene, det skal ikke være bløde pakker det hele.

Tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og andre fagligt aktive fra de private arbejdspladser skriver dagbog til Arbejderen om OK 2010.