Billedvæveren Nanna Hertofts leg med garn, farver og dimensioner i sine tæppemalerier placerer hendes kunst blandt de ypperste i Danmark

Midt mellem Næstved og Vordingborg, i det smukke sydsjællandsk snelandskab, ligger Køng Museum. Her afholder museets støtteforening sin seneste vinterudstilling, og den er absolut seværdig.
I år vises en af Danmarks mest originale billedvævere. Det er Nanna Herholt (f. 1936), der pryder museets lyse, æblegrønne vægge.
Som barn er Nanna Herholt formentlig blevet grundigt dikke-dikket under hagen og kildet af de mange gæster i det Heerupske hjem.
Her var far Henry og mor Mille et naturligt samlingspunkt for kunstnere som Asger Jorn, Egill Jacobsen, Sonja Ferlov Mancoba og ægteparret Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen.

Intuitiv teknik
Mille Heerup udviklede som billedvæver sin egen teknik, hvor hun helt utraditionelt vævede intuitivt uden forlæg.
Denne arbejdsform har Nanna Herholt gjort til sin egen. Arbejdet i væven er selve den skabende proces, blot støttet af en formskitse, der i store træk indkredser den grundlæggende struktur i billedvævningen. Undervejs udføres arbejdstegningerne, der på én gang fastholder processen og gør det muligt at forme helheden.
Resultatet er kompromisløs kunst. Hendes vævede flader bølger afsted som landskaber i et sanserigt farvespil. Grønne, blå og fint afstemte jordfarver bevæger sig over tæpperne i hendes unikke billedsprog.

En lang rejse
Nanna Hertoft bruger naturens egne nuancer i sine vægtæppe, når hun indfarver sit garn med indigo, kraprod, cochenille, porse, strandbynke, lyng og forskellige arter af lav. Materialerne er bomuld, finsk håndspundet hør og naturlig brunsort og hvid uld.
Hun har i et interview kaldt sit arbejde 'som at begive sig afsted på en lang rejse med mange overvejelser og beslutninger undervejs.' Det er dog også blevet til rigtige rejser, blandt andet et besøg i 1991 hos sydjapanske indigofarvere og vævere.
Det ses i hendes såkaldte modultæpper som 'Japansk islæt' 1 og 2. De er opbygget af det samme parallelogram, gentaget som et grundelement, og med indigofarvede strimler af lærredsstof indvævet, så der dannes kvadrerede partier i tæppefladen.
Tæpperne fremstår med en enestående tredimensional dybde, nærmest som et relief i stof, i modsætning til de organisk opbyggede, ofte lagdelte kæmpetæpper.
Nanna Hertoft har siden sin debut i 1960 udstillet overalt i Danmark og de øvrige nordiske lande. Hendes hovedværker er udsmykningen af Nationalbanken i København i 1993. Hun blev medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne i 1972 og har været dens formand siden 1989.
Nanna Hertofts værker kan ses mange steder, blandt andet Kunstindustrimuseet, Rigshospitalet, Eigtveds Pakhus, Vestre Landsret i Viborg, Europaparlamentet i Bruxelles og Europarådet i Strassbourg.
Med sin skaberkraft er hun en værdig repræsentant for en kunstform, som gennem mange år har været under pres fra kravet om hurtig produktion og brugen af ny teknologi. Den slags falder på gold mark hos Nanna Hertoft. Hendes værker er en enestående blanding mellem perfektion og det umiddelbare. Se selv!

Nanna Hertoft på Køng Museum, Bygaden 27, Køng pr. Lundby, til 14. marts.