af Klaus Jensen, Randers

Forestil jer en verden uden krigeen verden hvor hele folket var ligehvor sulten var blevet drevet tilbageog alle de stærke var lige svageStedet hvor frygten hørte fortiden tilman skulle aldrig sætte lykken på spilde største problemer som der blev givetvar begrænsningerne ved selve livetDa er det et chok at skulle vågne optil uligheden som kører uden stophvor magtens kvinder og mænd lader videde helst vil arbejde for vores sideI stedet for at fører den tanke udlader de os tro på at der er en gudmen hvis kun troen holder os i liveer der så egentlig grund til at bliveForestil jer dem der har rigdom og magtikke har nogen at vise deres pragtingen der kunne deres liv behageville de nu ikke være de svageI hverdagens slid må vi ikke glemmehvis vi forener os til samme stemmenår staten tror på den endelige magtbør den for folket nok tage sig i agt