Det er meget længe siden, at spørgsmålet om et systemskifte har været mere påtrængende end nu. Kan dette system overhovedet holde det menneskelige samfund kørende?
Metafor er et ord. Det kommer fra Grækenland. Meta betyder hen og phorein betyder at bevæge. En metafor er et fortællegreb, hvor en ting eller et fænomen i én situation bliver brugt som et billede på noget i en anden situation.
Metaforer er også politik. Statsministeren benytter sig af dem til hyggelig udenomssnak.
Da han kom hjem fra de bjergrige øer i Atlanten, forklarede han regeringens situation i den økonomiske suppedas med en metafor. Bjerge og dale havde inspireret taleskriveren. Der var noget ved dem, som mindede om økonomernes kurver fra købmandsskolen. Men der var også noget, der klingede på Tour de France.
Åh ja. Op ad bakke og ned ad bakke. Man ser landskabet for sig og statsministeren forklarede, at lige nu var det op ad bakke for regeringen, at han ikke var bygget til at køre op ad bakker og i øvrigt prøvede at finde sit tråd og få et overblik.
Vi andre kunne se, at økonomien gik ned ad bakke. Vi kunne også se, at manden er velbygget til nedturen, ved at han er tilhænger af frihjul og at han accepterer læren om tyngdekraften. Farten kan blive høj og skæbnesvanger.
Situationen taget i betragtning virkede den valgte metafor faktisk ret latterlig. Løkke havde overset, at vi ikke alle havde været på ferie på de grønne øer i havet, og ikke alle har de samme friske billeder i erindringen. Det er metaforens vilkår, alle skal helst være med på den, for at den giver pote.
Han bliver ved
I tirsdags flyttede Løkke sine ministre rundt på taburetterne som en domptør flytter de glatte søløver og uldne pudler rundt på piedestalerne i cirkus.
Der blev klappet med luffer i den løftede stemning, mens et par af de tunge (=belastende) ministre blev lempet ud ad bagdøren sammen med deres sager. En ny begyndelse! Og så ved vi jo, at der skal flyttes rundt på taburetterne for at modvirke siddesår, (enhver cykelrytter ved, at saddeltræning er vigtig).
Onsdag var turen kommet til: 'Danmark 2020 - Viden - vækst - velstand - velfærd'. Allerede i indledningen har regeringen sat en metafor ind. Menneske er brugt som metafor for kroner. Der står: 'Hvert eneste menneske er nødvendigt i et velfungerende samfund. Det er vores udgangspunkt, både når økonomien boomer, og når krisen kradser.'
Og så går det ellers derud af med medaljer og rekorder. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden, vores skolebørn blandt de dygtigste i verden m.v. Og så skal vi være blandt de mest trygge og være blandt de bedste til at skabe lige muligheder. Det lyder fuldstændigt som et Team Danmark-program. Nu nåede Løkke vist lige at klippe 'ligesom ved OL i Vancouver' ud af teksten, fordi det jo ikke var en vindermetafor.
Også i onsdags blev den økonomiske redningsplan fremlagt, som bestilt af EU -Konvergensplanen. Jo det er vinter. Økonomien blev forklaret som et frosset landskab, hvor intet levede i kulden. Dét må vi da kunne forstå, alle os der fryser hver dag.
Som klimaet er det også med økonomien. På med vanten, det skal nok blive forår engang, lovede Løkke og Frederiksen.
Først skal vi dog igennem en svær tid, fordi skæbnen - i sin vilde blindskab - er slået ned blandt os og rammer i flæng. Sådan er det ude i naturen, hvor det kan lyne og tordne, uden at vi kan gøre noget ved det. Duk jer - klag ikke!
Her har Løkke og Frederiksen måske mere ret end de selv aner. Krisen skyldes jo ikke kun dårligt lederskab. Krisen ligger i systemet som tordenskraldet i skyerne.
Og oppositionen?
Har hørt om den, men kan ikke mærke den.
Det er tragisk. For det er meget længe siden, at spørgsmålet om et systemskifte har været mere påtrængende end nu. Der er meget alvorlige bump forude, som skyldes det kapitalistiske system. Det er faktisk noget, der bliver talt om rundt om i verden. Kan dette system overhovedet holde det menneskelige samfund kørende? Eller skal vi tage fat på noget, der kan ende det menneskelige samfunds forhistorie?
Desværre reducerer SF krisen og krisehåndteringen til et personligt spørgsmål og til en diskussion om at flytte rundt med nogle promille af systemets midler.
Vist er der knapper hist og her der kan skrues på, ligesom bas og diskant kan justeres på en radio. Det er som at sætte en el-ovnen ud i sneen for at gøre vinteren kortere og bringe foråret nærmere til os alle.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278