Enzensberger, der har været inde over den marxistisk orienterede Frankfurterskole, er kendt for at blande sig i alt, fra kritik af `bevidstheds-industrien`, borgerkrigen på Balkan og udviklingen af Tyskland

af Bjarne Nielsen
Arbejderen har inden for kort tid anmeldt hele to bøger af den tyske forfatter, og nylige modtager af Sonningprisen, Hans Magnus Enzensberger. Den filosofiske Mig og Josefine og den fremragende biografi Hammerstein eller egensindigheden.
Han er desuden kendt for værker som Forhøret i Havana om skidtknægtene fra den mislykkede Svinebugtinvasion, Anarkiets korte sommer om den spanske borgerkrig samt Europa, Europa, hvor han gennemgår syv landes kulturer og når frem til, at de er så forskellige, at et fælles Europa vil være et overgreb på denne.
Man skal i denne globaliserede verden huske på, at i virkeligheden er vi alle udlændinge i næsten hele verden, og vi altid er `de andre` for nogle andre. En kritik, der kom for fuld udblæsning i hans takketale for Sonningprisen, som han modtog for nylig.
For de, der ikke er bekendt med hans bøger eller skribentvirksomhed, er der nu en aldeles fremragende anledning - en introduktion til hans forfatterskab af Enzensberger kenderen Per Øhrgaard, der også er hans oversætter.
Enzensberger, der har været inde over den marxistisk orienterede Frankfurterskole, er kendt for at blande sig i alt, fra kritik af `bevidsthedsindustrien`, borgerkrigen på Balkan og i udviklingen af Tyskland til de østeuropæiske landes sammenbrud i slutfirserne.

Forræderiet mod tilhængerne
Enzensberger har haft en svaghed for den cubanske revolution, men intet, han holder af, går ram forbi, fordi 'findes der noget morsommere end forræderiet mod tilhængerne'. Denne luksus, som mange intellektuelle påberåber sig i ytringsfrihedens navn.
Hans behov for at søge sandheden, uanset den måtte være ubehagelig, har ofte fået hans kritikere til at kalde ham en politisk vindbøjtel eller 'en Harlekin ved skinrevolutionens hof'. Denne anmelder kan nu godt lide denne ufrelsthed og lidt kritisk uro på bagsmækken.
Om hans egensindighed fremfører Øhrgaard, at det skyldtes, at Enzensberger først og fremmest er digter. Det illustrerer han ved en solidarisk, indsigtsfuld og kritisk gennemgang af Enzensbergers produktion.
Han starter med de to digtsamlinger Mausoleum. Syvogtredive ballader om fremskridtets historie og Titanics undergang, hvor han fortæller os, at ideologier kan forlise, men at humoren og fantasien kan være en måde at overleve totalitarismen på og søge nye positioner.
Bogen er skrevet på Cuba i 1969, da meget var i opbrud. Titanics forlis kan også læses som den vestlige civilisations, kapitalismens forlis, men også oprørets forlis, for nok er skibet de herskendes skib, men det er ikke kun de herskende, der går til bunds med den. En tanke der strejfer en, når vi diskuterer klima.
Enzensberger belærer også læseren om, at terror udspringer af helhedens mentale tilstand, hvoraf man deraf må slutte at man kan bekæmpe den, men ikke udrydde den, for helhedens mentale tilstand er kun et hjælpeløst begreb for noget, som vi aldrig begriber helt, og som unddrager sig vores kontrol. Hans udgangspunkt er at der i den Tredje Verden er 'en anden fornuft' på spil end den Vesten repræsenterer.

Sandheden skal frem
Hele hans forfatterskab, lyrikken, essays og romanerne, er båret af ideen om, at vi alle både er subjekter og objekter. Aldrig kun det ene og at tingene skal ses i en historisk sammenhæng.
Enzensberger er berettiget kritisk over for `bevidsthedsindustriens` arbejdere, det vi i dag kalder mediefolk og forfattere. Han kritiserer disse for ofte at 'vende ryggen til' i stedet for at stille op, hvor kampen foregår. Øhrgaards gennemgang af hans vigtigste essays, blandt andet Politik og forbrydelse, er lærerigt.
Enzensberger er trods sin tidligere flirt med marxismen ikke marxist, da han benægter enhver form for objektiv sandhed. Hans udgangspunkt er den sunde journalistiske dyd, at sandheden skal graves frem. Han var i 1965 med til at grundlægge det venstre-intellektuelle tidsskrift
Kursbuch (køreplan), der spillede en stor rolle for det vesttyske `nye venstre` og studenterbevægelsen. Måske som Politisk Revy herhjemme.
Øhrgaard skriver et sted, at 'Hvad der optager Enzensberger er mest gennem hele hans forfatterskab, er præcis det, der hverken kan bekræftes eller gendrives, hverken kan bevises eller modbevises, det åbne, det uafsluttede'.
Øhrgaard har begået en fin introduktion til en spændende forfatter, som man trods mange uenigheder med, kun kan blive klogere ved at læse.

Per Øhrgaard: Hans Magnus Enzensberger. En introduktion. 112 sider. 150 kroner. Gyldendal.