Der går en rød tråd fra det grundlag, der blev skabt for den internationale kvindedag i 1910 til den dagsaktuelle kvinde- og klassekamp

af Anette Nielsen, næstformand, Kommunistisk Parti
På mandag vil kvinder verden over aktionere og festligholde den internationale kvindedag.
En 100-års dag kan synes støvet, men perspektivet i det grundlag, der blev lagt for år tilbage, er brændende aktuelt. Dagen markeres ved de mange arrangementer, der gennemføres i vores land op til og på selve dagen.
8. marts 2010 er en særlig dag, hvor der er grund til at takke de kvindert, der i fagbevægelsen, på venstrefløjen, i de progressive kvindeorganisationer og ikke mindst gennem deres indsats i den kommunistiske bevægelse har stillet sig i front for kvinders ligeret.
Når vi begynder at marcherekommer fremtiden os i møde,kvinderne vågnerog med dem vågner vort land,ikke mere udbytning,nu kommer der dage,som skal bruges til at leveog til at dele glæden, brødet ogroserne med andre,Brød og roser!
Det var en sang, som kvindelige arbejdere sang i Chicagos gader i 1900, mens de krævede en otte timers arbejdsdag og rimelige lønninger, som ville gøre det muligt for dem at leve med et minimum af værdighed.
Det var imidlertid ikke kun en kamp for økonomiske krav. Kvinderne krævede også klart og utvetydigt, at der skulle gøres en ende på den diskriminering, som de udsattes for blot fordi de var kvinder. Samtidig forsøgte de at gøre deres mandlige arbejdskammerater interesserede i kvindernes sag, og det var med et anstrøg af bebrejdelse, at kvinderne sang:
Når vi begynder at marcheremarcherer mændene også:det er atter kvindeblodet,der skaffer mad på bordet!!

Fremgang og tilbageslag
Det er generationer af kvinder, som gennem deres arbejde har været med til at skabe samfundets rigdomme. Og som sammen med deres mandlige kammerater har skabt de forandringer der betyder, at kvindernes situation på en række områder i dag er bedre end den var, da kvindedagen blev indstiftet.
Men der er også tale om tilbageslag, der ikke alene stiller aktuelle krav omkring kvinders ligestilling, men i særlig grad krav om grundlæggende samfundsforandring.
Det er særligt arbejderklassens kvinder, der i dag oplever markante forringelser for de sociale og økonomiske rettigheder, vi har tilkæmpet os. Derfor er der god grund til at vi fortsat fejrer 8. marts som kvindernes internationale kampdag og sætter dagsorden for den fremtid, vi vil.

Indstiftelsen af kvindedagen
Den 27. august 1910 blev den anden Internationale Socialistiske Kvindekongres afholdt i København. Den fandt sted i det nu så skændigt nedrevne Folkets Hus på Jagtvej.
Af 99 delegerede fra 17 lande deltog Danmark med hele 33. 18 var repræsentanter for faglige organisationer, og hovedparten af de øvrige danskere kom fra socialdemokratiske organisationer.
En af de kvinder, der stod bag kongressen- og som i dag er et symbol for indstiftelsen af kvindedagen - var Clara Zetkin. Hun var uddannet lærerinde og medlem af det tyske socialdemokrati. Da partiet i parlamentet stemte for at bevilge penge til Første Verdenskrig forlod hun i vrede partiet.
Det samme gjorde Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. Clara Zetkin var konsekvent imod krig. I 1915 arrangerede hun en international kvindekonference i Bern som en anti-militaristisk protest mod krigen. Fra 1920 til 1933 var hun medlem af den tyske rigsdag valgt af kommunisterne.
Den resolution om 8. marts, der blev vedtaget i august 1910 lød i al sin enkelthed:
'I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i hvert enkelt land arrangerer de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i førte række skal bruges til agitation for kvindevalgretten. Kravet må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse af hele kvindespørgsmålet. Kvindedagen skal have en international karakter og må forberedes omhyggeligt.'
På kongressen opstillede kvinderne fire mål, som de ville kæmpe for at nå i deres lande:
1. Stemmeret til kvinder
2. Social omsorg for mor og barn
3. kamp mod dyrtiden og
4. Kamp mod krigsfaren.

Kvindedagen mobiliserer
I 1911 markeredes en internationale kvindedag med demonstrationer i Tyskland, Østrig, Danmark og Schweiz. Over én million kvinder deltog i demonstrationerne. Kvinderne krævede først og fremmest stemmeret, men for en stor del af kvinderne blev dagen tillige et krav om demokrati og fred.
Kvindedagen kom til at spille en mobiliserende rolle over store dele af verden. Kvindevalgretten vandt frem, i Danmark i 1915, båret frem af særligt de borgerlige kvinder, der hvidklædte og med dannebrog i spidsen gik i takketog til kongen!
Under den tyske nazismes rædselsregime i Europa druknede 8. marts i blod! Men ikke kvindernes kamp! 8. marts blev efter befrielsen kvindernes kamp- og festdag i de socialistiske lande, hvor dagen blev en fridag for lønarbejdet. Under opbygningen af socialismen opnåede kvinder en lang række ikke kun formelle men også reelle rettigheder, særligt på det sociale område.
Efter Anden Verdenskrig oprettedes Kvindernes Demokratiske Verdensforbund, der også lagde stor vægt på at føre kampen for kvinders og børns rettigheder videre sideløbende med særligt fredskampen.
Med fremkomsten af den nye kvindebevægelse kom der en ny opblomstring i kvindekampen. Men på en anden måde end den, som kvinderne i fagbevægelsen - særligt i industrien - stod for. I FNs internationale kvindeår i 1975 blev der igen taget initiativer til at festligholde 8. marts.

Brug valgretten
Det er vigtigt, at vi også i dag fastholder kravene fra 1910: Stemmeretten = retten til at vælge, den sociale omsorg for mor og barn, kamp mod dyrtiden og kampen for freden.
I takt med den borgerlige regerings liberaliseringspolitik, dikteret af EU-medlemskabet, gennemføres privatiseringer og drastiske besparelser på det sundheds- og sociale område, hvor særligt kvinder er organiseret. Med skattelettelser til de rige og prisstigninger for de almindelige arbejdere, læsses ansvaret for børn og de gamle igen over på kvinderne. Demonteringen af den sociale velfærd, som er en del af regeringens politik, er i fuld gang.
I de igangværende overenskomstforhandlinger er kravet om ligeløn nedtonet. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark i EU ligger på en 19. plads med en lønforskel på otte procent og på verdensplan på en 39. plads. Botswana, der betragtes som et udviklingsland, har mere ligeløn end Danmark!

Fred og international solidaritet
Danmark er blevet en krigsførende nation! Den borgerlige regering og dens forligspartier har et medansvar for de massakrer, der finder sted mod befolkningen i Afghanistan.
Et af argumenterne for danske krigsdeltagelse var at sikre kvinders ligestilling - resultatet er mord på den civile befolkning. Et oplagt krav på årets internationale kvindedag er at trække de danske tropper ud af den imperialistiske krigsførelse.
Kvindedagen er international, og må bruges til at forstærke solidariteten blandt kvinder verden over, der kæmper mod imperialisme og krig. Her skal kun nævnes solidaritet med de palæstinensiske kvinders kamp mod Israels apartheidregime, solidaritet med de cubanske kvinders forsvar for revolutionen.
I Danmark føres en småborgerlig for forskrækket debat mod islam. Man vil forbyde burkaer og går i panik, når der tages fornuftige initiativer til at holde møde på skoler for mødre med anden etnisk oprindelse! Der er frihed for afklædthed, men panik overfor kvinder med slør!
Vi har fået valgretten til at bruge den! Til at formulere kravene for en anden politik og et andet samfund. Der er brug for en anden regering og ny politik. Der er brug for at kvindernes erfaringer og krav sættes på arbejderklassens dagsordenen.
Hvad vores formødre ikke opnåede, er det vores og de kommende generationer af kvinders opgave at løfte.
8. marts-dagen er altså stadig brændende aktuel! Som kampdag og som festdag. God 8. marts!