Bogen om `Skyggen` er velfortalt og et glimrende dokument om de, der kæmpede, og de, der svigtede. En fortælling om mod, solidaritet og svigt

af Bjarne Nielsen
I bogen Skyggens historie. En modstandsmand fortæller, er det malersvenden Robert Lassen, alias Skyggen, som fortæller sin historie som modstandsmand til datteren Karin.
Lassen blev født i revolutionsåret 1917 i Viborg og kom som 17-årig i malerlære. Da han i 1939 var udlært, blev han indkaldt som soldat, for at blive hjemsendt som underkorporal i oktober 1940.
Soldatertiden er underholdende fortalt. Blandt andet hører vi om, hvorledes de danske officerer før den 9. april 1940 opvartede og underholdt de tyske officerer, der var taget til fange inden krigsudbruddet, og om hvorledes de tyske soldater efter invasionen og den danske overgivelse vantro spurgte danskerne, 'hvorfor skød I på os?'

Modstandsmand
Robert gik ind i modstandskampen i 1942 i Viborg sammen med fem malerkammerater. De begyndte med uddeling af illegale blade, men da to af vennerne i 1943 blev snuppet af Gestapo, gik `Skyggen` under jorden, af frygt for at Gestapos tortur ville få kammeraterne til at snakke.
Under jorden tog aktiviteterne til og bestod nu af fordeling af nedkastede våben, fabriks- og jernbane sabotage. `Skyggen` var jævnligt i ildkamp og en dag gik gruppen i en fælde og en kammerat blev fanget, tortureret og døde.
`Under jorden` i Fjerritslev mødtes hans nye gruppe i et hønsehus og medlemmerne sad på hønsepindene og lagde planer for modtagelsen af nedkastet materiale. Lassen fortæller levende og med humor om disse aktiviteter, hvor han trods illegaliteten igen begynder at arbejde som maler ved hjælp af et stjålet Ausweis, et tysk identitetskort.
På et tidspunkt bliver underkorporal Lassen våbeninstruktør sammen med kammeraten Kaj. De bliver døbt `Maleren` og `Skyggen`.
Bogen giver et fint indblik i modstandsarbejdet på forskellige niveauer. I afsnittet om aktionerne på de jyske jernbanestrækninger bemærkes det, at den amerikanske general Eisenhower sendte Vejle sabotørerne en personlig hilsen for veludført dåd og dermed understregede vægtigheden af denne sabotage. Noget visse borgerlige historikere har søgt nedtonet.
Efter at Maleren blev taget af Gestapo, skiftede Skyggen navn til Robert Schmidt og fortsatte som jernbanesabotør i det jyske.
Ved befrielsen maj 1945 får han naturligvis nye opgaver og retter her en kritik mod de mange 4. maj modstandsfolk. Det vil sige de mange folk, der blev modstandsfolk ved befrielsen. Lassen bemærker, at 'Selv Konservativ Ungdom meldte sig under fanerne som frihedskæmpere den 4. og 5. Maj'. Før krigen gik de i den konservative uniform, spidsbukser, lange sorte støvler og skrårem.
Lassens gruppe fandt frem til Kajs fængselscelle hos Gestapo og fik ham og to andre dødsdømte befriet. Maleren og Skyggen fandt senere den berygtede storstikker Jenny Holm i en flygtningelejr i Grejsdalen ved Vejle.
Lassen er god i det afsnit hvor han fortæller om problemerne med 4. maj modstandsfolkene og Den Danske Brigade.
Da Lassen efter krigen vendte tilbage til Viborg, fandt han ud af, at han havde mistet sin stemmeret og var blevet smidt ud af sygekassen samt blev afhørt om sin færden og sit falske legitimationskort tre gange af det danske politi. 'Jeg blev klar over, jeg var smidt ud af samfundet'.

Efterskrift
I et yderst kritisk og bittert efterskrift, er Lassen ude med leen efter det danske militær, Den Danske Brigade og samarbejdspolitikerne, og har svært ved at skjule sin skuffelse over udviklingen efter besættelsen.
Lassens pointe er, at modstandskampen blev ført på flere fronter. Mod tyskerne, den danske hær og de ledende danske politikere.
Yderst konkret beretter han om militærets, især generalløjtnant Gørtz svigt. Lassen påviser eksempelvis, at Danmark ikke kunne betegnes som allierede, da vi ikke på noget tidspunkt, ej heller efter 29. august 1943, erklærede Tyskland krig.
Det var også Gørtz, der var øverstbefalende for hæren under besættelsen, der udtalte at ingen af hans officerer nogensinde ville gå ind modstandsbevægelsen, ligesom han havde anbefalet danske mænd at gå ind i Frikorps Danmark.
Lassen beretter også om, hvordan hæren stjal de våben, der fra 1943 kom fra Sverige, og som var beregnet på modstandskampen, for at gemme dem til et eventuelt senere opgør med kommunisterne.
`Skyggen` og Maleren blev efter krigen sat til at nedgrave våben og ammunition til 150 mand, `til kampen om den kommer`. Det vil sige mod kommunisterne.
Lassens angreb på Den Danske Brigade og politikerne samt nægtelse adgang til arkiverne, blandt andet om ham selv, er hårde, men velbegrundede. Han har desuden en glimrende forståelse for, at arkivernes lukkethed skyldtes hensynet til de militærfolk og politikere, hvis lig vil vælte ud af skabene, når de åbnes.
Bogen om `Skyggen` er en velfortalt og et glimrende dokument om de der kæmpede og de der svigtede. En fortælling om mod, solidaritet og svigt. Bogen er desuden rigt illustreret, blandt andet med mange fine avisudklip.

Robert Lassen: Skyggens historie - en modstandsmand fortæller. 226 sider. 250 kroner. Forlaget Ådalen. Søsvinget 18, 8250 Egå. Tlf. 40 14 47 91.