Der kommer ingen erstatningskrav mod TV2`s tidligere direktion og bestyrelse, afgjorde Kulturministeriet i går efter at have modtaget en rapport fra PricewaterhouseCoopers
I februar i år iværksatte Kulturministeriet en uafhængig revisorundersøgelse for at få et endegyldigt svar på, om stationens tidligere ledelse skulle stilles til ansvar for den dårlige økonomi. Og det skal den altså ikke.
-- Rapporten fra PricewaterhouseCoopers fastslår, at TV2 ikke har lidt et tab, og der er således efter Kammeradvokatens og Kulturministeriets vurdering ikke grundlag for at rejse en erstatningssag mod TV2`s tidligere direktion og bestyrelse, siger kulturminister Per Stig Møller (K) i en pressemeddelelse.
Mangel på kongelig tidsånd
En stribe kulturpersonligheder tager i Politiken bladet fra munden og langer ud efter nationalscenen, som ifølge kritikken slet ikke har fulgt med tidsånden.
For eksempel når det kommer til at skildre det etniske miljø i Danmark.
- Sådan en som mig har større mulighed for at finde en, som ligner mig på Sejerø end i Det Kongelige Teater. Den danskhed, de afspejler, er ikke inkluderende, siger den dansk-pakistanske skuespiller Hassan Preisler, der også sidder i Skuespillerforbundets bestyrelse.
Det Kgl. Teaters direktør, Erik Jacobsen, forstår kritikken, og siger, at teatret gerne vil sprænge rammerne, men at grundkravene i teaterloven gør det svært, skriver dr.dk.
Bogforlag er kriseramt
2009 blev ikke noget godt år for bogforlagene. Omsætningen for hele året faldt med 9,1 procent og målt i antal bind med 14,6 procent - i forhold til 2008.
Faglitteraturen havde den største tibagegang. Omsætningen faldt med hele 61,5 millioner kroner eller 10 procent, skriver bogmarkedet.dk. Samlet set er faglitteraturen faldet med 25 procent over de sidste fire år.
Det er især den traditionelle håndbog, opslagsværkerne, leksika og ordbøger, der er en truet art. De mere fortællende fagbøger, for eksempel biografier eller den personligt prægede koge- eller rejsebog, har god fremgang.
Årsagen er naturligvis internettet, som har afløst håndbøgerne som det foretrukne opslagsværk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278