I den seneste og niende roman af norske Erlend Loe, ¤¤Stille dage i Mixing Part¤¤, spiller den labre engelske madguru, Nigella Lawson, en ikke uvæsentlig rolle

af Anna Lindgren
Norske Erlend Loe anvender ofte personer hentet direkte fra virkeligheden i sine bøger. I romanen Doppler fra 2005, der handlede om faderopgør, fik den britiske militærmand og spejderbevægelsens stifter Robert Baden-Powell en vigtig rolle.
I romanen L fra 2008, om en flok yngre menneskers forsøg på at gå i Thor Heyerdahls fodspor og sætte Norge på verdenskortet, var det tilsyneladende Erlend selv og hans venner vi fulgte. I hvert fald indgik fotografier af Erlend og vennerne på besøg i Explorers Club og på øen Rarotonga i fortællingen.
I den seneste og niende roman, Stille dage i Mixing Part, er det den labre, engelske madguru Nigella Lawson, som spiller en ikke uvæsentlig rolle.
Ægteparret Telemann og deres tre børn er taget på en måneds ferie i Tyskland. Konen, Nina, elsker alt hvad der er tysk, imens manden, Bror, omvendt hader det. Ægteskabet er i krise.
Og krisezonen bliver ikke formindsket under ferien, når Bror - der er teaterdramatiker med en drøm om at skrive verdens vigtigste teaterstykke - helst vil være for sig selv. Oftest bruger han tiden på at fantasere om Nigella Lawson og mad, selv om hans evige omkvæd er: 'Jeg tænker på teater'.
Samtidigt er konen ganske interesseret i bjergvandringer med den mandlige tyske vært.
Efterhånden som Nina og Bror glider længere fra hinanden og en skilsmisse synes uundgåelig tager Brors fantasier om Nigella overhånd, og han forlader familien for at redde Nigella fra det fangenskab, han forstiller sig hun er i.
Med sin blanding af absurd humor og underfundig alvor er Stille dage i Mixing Part på mange måder en typisk Erlend Loe bog. Og alligevel ikke. Man sidder tilbage med en følelse af, at han er sluppet for nemt omkring det.
Venstrehåndsarbejde, er et grimt udtryk - især hvis man er venstrehåndet, og måske også helt forkert i denne her sammenhæng. Men komikken er periodevis ukarakteristisk hul eller påtaget, som den dækker over en alvor og en smerte, der aldrig bliver forløst.
Til nye læsere: start alle andre steder i forfatterskabet.

Erlend Loe: Stille dage i Mixing Part. Gyldendal.