12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minna er lykkelig for Arbejderen

Minna er lykkelig for Arbejderen

Torsdag, 18. marts, 2010, 00:00:00

To måneders bekendtskab var nok til, at Minna Søe på 15 år blev glad for Arbejderen

'Minna Søe er så lykkelig for, at Arbejderen stadig skriver om klima og miljø.
Hun er 15 år, er så glad for avisen og læser den troligt hver dag.
Når hun skal starte i gymnasiet efter sommerferien, vil hun abonnere - hun skal bare lige finde lidt penge.
Hun sidder tit og sammenligner nyheder, når hun læser URBAN og ser tv-avisen.
Hun kan slet ikke beskrive, hvor glad hun er for Arbejderen.'
Det er Hanne fra Arbejderens abonnementsafdeling, der fortæller den glade historie om en ung læser af dagbladet Arbejderen, som har lært avisen at kende, fordi en veninde gav hende et abonnement i to måneder som julegave - sammen med bogen 'Det forsømte forår' af Hans Scherfig.
Da Hanne på abonnementsafdelingen i slutningen af februar ringer Minna op og spørger, om hun vil fortsætte abonnementet, er det hun fortæller den varmende historie. Desværre er konklusionen, at hun lige nu ikke har råd til at tegne abonnement. Det må vente til efter sommerferien.
Men gode historier spreder sig, og kort efter er sagen blevet et samtaleemne blandt unge i Kommunistisk Parti:
Vi splejser sgu` til tre måneders abonnement til Minna, beslutter de unge kommunister.
Som sagt så gjort.
Fra i dag modtager Minna Søe igen Arbejderen.
Tak for initiativet til de unge i Kommunistisk Parti.
Og god fornøjelse med Arbejderen til Minna.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur