15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Karla og Jonas kysser for lidt

Karla og Jonas kysser for lidt

Torsdag, 25. marts, 2010, 00:00:00

Ni-årige Ida synes, ¤¤Karla og Jonas¤¤ er en rigtig god film, men de kysser for lidt , mener hun

af Steen Flemming Jørgensen
Så fik vi film nummer tre i Karla-serien, alle bygget på romaner af Renée Toft Simonsen.
Først mit barnebarn, ni-årige Idas mening om Karla og Jonas, som filmen hedder:
- Den er god, men der er for mange pauser, og så kysser de alt for lidt, men jeg vil meget gerne se den igen.
Ida var meget interesseret og nærmest i dyb koncentration i de cirka halvanden time, filmen varede. Så hun nød den, ingen tvivl om det.
Så min anmeldelse:
Her er et produkt med total kvindeindflydelse, så det basker. Kvindelig hovedrolle, kvindelig instruktør, kvindelig forfatter. Alt selvfølgelig o.k., men når produktet fremstår, så enhver form for mandighed er fjernet, så `knækker filmen`. Selv Jonas bliver en blød dreng med feminine karaktertræk. Det er synd for Karla og filmen.
Filmen forsøger også at være total upolitisk. Når den gode rigtige mandige pædagog, ham der vil slås og slå på skulderen, flytter, så er det ikke et udslag af fyring på grund af nedskæringer, hvad det jo sagtens kunne være i disse tider med skattelettelser, men fordi han vil gøre personlig karriere. Øv.
Karla er forelsket i Jonas, Jonas bor på børnehjem. Karla opsøger ham, og sammen forsøger de to at finde Jonas` mor. Hun hedder Nielsen og bor i Århus. Så de to snupper lige en tur til Århus og kører på `røven`, altså gratis.
I Århus kører de rundt for at finde mor-Nielsen. Det skulle jo være en nem sag i en by på flere hundrede tusinde indbyggere og et par tusinde Nielsen`er. Vejen går over nogle smukke billeder af Århus, helt o.k. De møder også forskellige meget utroværdige personer, men det er jo en børnefilm, så intet ondt må der ske.
Filmen er fuld af pauser i Karla og Jonas` jagt på hans mor. Så mange pauser at deres anmelder kedede sig bravt. Så realistiske behøver filmpauser altså ikke være.
Om Jonas finder sin mor og det hele ender i ren Morten Koch, skal jeg undlade at fortælle for spændingens skyld. Der er lagt op til film nummer fire, men så lad os dog få lidt dansk realisme her i 2010 og knap så meget feminin blød nougat.

Karla og Jonas. Instruktør: Charlotte Sachs Bostrup. Premiere i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. mar. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur