De penge, som er blevet tilført, modsvarer på ingen måde de stigende ungdomsårgange. Det betyder store forringelser på alt

af Julie Malling, Kommunistisk Partis ungdomsudvalg
I 2015 skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse.
Sådan lyder en af regeringens mange målsætninger for ungdommen. Den er flot og ambitiøs i et samfund som det danske, hvor det bliver stadig mere afgørende at have en uddannelsesbaggrund, hvis man skal have nogen som helst chance for at træde ind på arbejdsmarkedet.
Men hvordan går med at nå det mål?
Et hurtigt blik på statistikkerne kan løfte sløret for den sørgelige kendsgerning, at det står rigtig skidt til. Virkeligheden er, at færre og færre unge får sig en uddannelse.
Hvordan hænger det sammen? Lad mig komme med nogle eksempler på, hvad regeringen gør - og ikke gør - for os unge og for vores uddannelser.

Mangel på lærepladser
Situationen for de mange tusind unge fra arbejderklassen, som efter folkeskolens afgangseksamen er parate til at tage sig en faglig ungdomsuddannelse, er intet mindre end katastrofal.
Det er arbejderklassens børn der ligger lavest i uddannelsesstatistikkerne og i dag er frafaldet på de tekniske skoler helt oppe på 50 procent!
Den første besked den unge bliver mødt med på skolebænken er, at der ikke er nogen som helst garanti for et job efter endt uddannelse. Hvor motiverende er det lige? Jeg mener, hvis jeg fik at vide at jeg godt kunne glemme alt om at få et arbejde, når jeg engang er færdig med min uddannelse, så tror jeg nok, at jeg ville tænke mig om en ekstra gange eller to.
På de tekniske skoler bliver mere og mere undervisning lærerfri. Det skal forstås helt bogstaveligt - det vil sige undervisning uden lærer.
Efter første skoleperiode er det ud i lærepladsen, hvis altså bare der er en plads at få. Der er stadig 7000 unge, som står uden praktikpladser.
Regeringens løsning er at sælge den unge til arbejdsgiveren, som tjener 50.000 kroner per lærling. Men undersøgelser viser, at ordningen ikke virker, og spørgsmålet er også, hvorfor arbejdsgiverne skal have den gulerod frem for at blive tvunget til at oprette lærepladser? Pengene kunne i stedet være blevet brugt på bedre uddannelse og på arbejdspladser.
Presset på den unge for at gennemføre uddannelsen, for at få lærepladsen og jobbet bagefter, stiger proportionalt med, at krisen bliver stadig dybere. Ikke så underligt at halvdelen at de unge dropper ud igen eller måske aldrig kommer i gang.

Pisk eller gulerod
Med hver eneste finanslov har regeringen år for år hevet penge ud af det danske uddannelsessystem eller omfordelt dem mellem de enkelte uddannelser.
De penge, som er blevet tilført, modsvarer på ingen måde de stigende ungdomsårgange. Det betyder store forringelser på alt fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, over de mellemlange velfærdsuddannelser til universiteterne.
Hertil kommer de lave lønninger vi bliver spist af med under vores uddannelse. Jeg har aldrig forstået den logik om, at det skal være hårdt at tage sig en uddannelse. Uddannelse er en fantastisk gave både for en selv og for samfundet, så giv os dog en SU og lærlingeløn, vi kan leve af!
I stedet foreslår regeringen nu yderligere stramninger af vores eksistensgrundlag. Senest med et forslag om, at de hurtige studerende skal belønnes, mens de langsomme vil blive straffet på pengepungen. Skulle det give færre frafald og gøre os hurtigere?
Enhver forringelse af SU`en eller af kvaliteten i vores uddannelse går ud over alle unge og samfundet som helhed. Men værst går det ud over arbejderklassens børn og unge, der kommer fra hjem hvor pengene er knappe og overskuddet til lektiehjælp stort set fraværende.
Regeringen har skudt vores offentlige uddannelsessystem i sænk. Vi unge får pisken, mens direktøren og arbejdsgiveren kan læne sig tilbage i stolen og vente på guleroden og den ekstra løncheck.
Hvis der ikke kommer andre boller på suppen nu, så vil 95 procent af en ungdomsårgang ikke stå med et eksamensbevis i hånden i 2015. Så kan vi blot se frem til, at endnu færre unge får sig en uddannelse.
Vores samfund kan risikere at mangle generationer af faglært arbejdskraft. Og at skellet mellem de uddannede og ikke uddannede, de arbejdende og de arbejdsløse, de rige og de fattige, vokser sig endnu større.

Unge fra Kommunistisk Parti har igangsat en kampagne mod, at unge skal betale krisen. Følg med i facebookgruppen 'Vil du betale'.