Historien om stikkeren Grethe Bartram fascinerer og forundrer også i dag mange mennesker. Det er baggrunden for stykket `Besættelse`, som lige nu kan opleves på Svalegangen i Århus

af Birthe Sørensen
'De rige har råd til at være moralske.'
'Jeg egner mig ikke til at være fattig. Jeg vil bare gerne leve - gerne elskes.'
Sagt af Grethe Bartram, den historiske hovedperson i teaterstykket Besættelse.
Men hvem egner sig til at være fattig? Ingen velsagtens. Men de fleste lever alligevel et liv i værdighed.
Det samme kan man ikke sige om virkelighedens Grethe Bartram. Hun solgte bogstavelig talt sin sjæl for ti sølvskillinger. Som ung under besættelsen i Århus endte hun med at blive en af Gestapos største stikkere.
Grethe Bartram kom fra en kommunistisk familie og angav store dele af modstandsbevægelsen i Århus, deriblandt sin egen bror og mand og mange af familiens venner.
Efter krigen blev hun dømt til døden, men dommen blev omstødt til livsvarigt fængsel.

Dramatisk fiktion
Historien om Grethe Bartram fascinerer og forundrer også i dag mange mennesker. Det er baggrunden for at Ann Sofie Oxenvad har skrevet stykket Besættelse, som lige nu kan opleves på Svalegangen i Århus.
Hun pointerer, at det ikke er et forsøg på at lave en biografisk rekonstruktion af Grethe Bartrams liv og historie.
Besættelse er en dramatisk fiktion baseret på retssagen mod hende og det retsopgør, som hendes sag var en del af.
Vi møder Grethe Bartram (Signe A. Mannov) i faderens fattige cykelværksted i snak og kåd teenageleg med sin bror Christian (Daniel Bevensee). Men leg bliver til alvor, de illegale blade skal deles ud. Vi er i besættelsens andet år.
Der skiftes scene til 1945. Grethe Bartram er arresteret og møder sin forsvarer (Henrik Weel). Regeringen har lovgivet med tilbagevirkende kraft og hun står til en dødsdom.
Forsvareren har en fortid som medlem af Den Dansk-Tyske Forening, men nu er der ingen ende på hans foragt for den kvinde, han skal forsvare.
Der skiftes scene. Gestapo repræsenteret ved Helmuth Rothenberg (fremragende spillet af Morten Burian) har arresteret Grethes bror Christian og indleder 'forhøret'.Og sådan fortsætter stykket. Hele tiden skiftes tid og sted, mens retssagen skrider fremad.

Ondskab eller naivitet?
Undervejs sættes store eksistentielle spørgsmål til debat, blandt andet via den humanistiske fængselspræst (Bue Wandahl). Og han kunne såmænd have stået i Brorsonskirken for få måneder siden og sagt mange af de samme replikker.
Hvorfor traf Grethe Bartram de valg hun gjorde? Var hun drevet af ondskab? Eller var hun bare en fattig og naiv ung pige, som ikke kunne overskue konsekvenserne af sine valg?
Hvorfor skal Grethe Bartram dømmes når regeringen, som opfordrede til angiveri, ikke bliver dømt. Og er en kollaboratør ikke lige så stor en forbryder som en stikker?
Det er væsentlige spørgsmål, som teaterstykket sætter til debat. Og der spilles medrivende og indlevende af de unge skuespillere.
Det er dog svært som tilskuer at løsrive sig fra den virkelige historie. I hvert fald når man kender den. Var virkelighedens Grethe Bartram så klog og beregnende, som hun skildres her i Signe A. Mannovs meget menneskelige skikkelse?
Ann Sofie Oxenvad har med teaterstykket ønsket at vise, at Grethe Bartram var forfærdelig almindelig, og at almindelige mennesker i afstumpethed begik de største forbrydelser. Det er lykkedes.
Til gengæld fremstilles broderen Christian Bartram næsten klicheagtigt. Han var også et almindeligt menneske, men traf et helt andet valg gennem sit engagement i modstandsbevægelsen. Begge dele skildres svagt. Hvor er personen Christian, hvad er hans drømme for sit liv?
Ligeledes savnes modstandsbevægelsens holdning til efterkrigstidens retsopgør. I stedet får vi en humanistisk og meget sympatisk præst.
Men alt i alt et meget anbefalelsesværdigt stykke, som sætter mange tanker i gang. Og meget velegnet til undervisning.

Besættelse af Ann Sofie Oxenvad. Iscenesættelse: Lars Junggreen. Scenografi: Gitte Baastrup. Svalegangen, Rosenkrantzgade 21. Århus. Spiller frem til 29. april.

Grethe Bartram var Gestapos mest effektive stikker under Besættelsen. Hun angav op til 70 personer, blandt andet sin bror, mand og tidligere venner. 35 af dem endte i koncentrationslejr, og ni døde.
Hun blev født i Århus den 23. februar 1924 som nummer to ud af otte børn.
Hendes barndomshjem var fattigt. Begge forældre var medlem af DKP.
Grethe Bartram gik ud af skolen som 13-årig og fik arbejde.
Som 17-årig blev hun gravid og i juli 1941 gift med kongelig tilladelse. Efter to år blev hun skilt og sønnen sat i pleje.
I september 1942 havde det danske politi udlovet en dusør på 1.000 kroner for oplysninger om en sabotagebrand mod et uniformslager. Via broderen fik Grethe Bartram oplysninger, som hun gav videre til politiet.
I tiden herefter deltog Grethe Bartram i det illegale arbejde. I marts-april 1944 blev hun fast angiver hos Gestapo i Århus.
Det tog lang tid inden modstandsbevægelsen fik mistanke til hende. Men i december 1944 blev hun forsøgt likvideret.
Den 10. maj 1945 blev hun anholdt som landssviger. I 1946 dødsdømt ved kriminalretten i Århus. Dommen blev stadfæstet af Vestre Landsret og Højesteret. Efterfølgende blev hun benådet af justitsminister Niels Busch-Jensen (S) under henvisning til hendes alder og til hendes opdragelse i 'en antireligiøs, kommunistisk og materialistisk Aand'. I stedet idømt livsvarigt fængsel.
I 1956 blev hun løsladt og udvandrede til Sverige, hvor hun stadig lever.