Spørger man mig, om jeg hader Grethe Bartram, så er mit svar: Hun er jo bare en lille brik i det store samfundsmæssige spil, og hun har på ingen måde gjort sig fortjent til så voldsom en følelse fra min side

af Ester Christiansen, datter af Jens Erik Sørensen, kz-lejrfange i Neuengamme
Det at blive 'stukket' af en af sine egne, en overløber, en forræder, og ikke vide, hvem det er, der har gjort det, bliver til et evigt tilbagevendende dilemma, en besættelse: Hvem har sladret? Hvorfor? Hvornår skete det?
Selv efter at være vendt hjem fra et grusomt ophold i kz-lejren Neuengamme blev spørgsmålet ved med at dukke op. I familien, til møder, eller når modstandsfolkene - dem, der havde overlevet kz-lejren, mødtes for at være sammen.
Min far fortalte: 'Jeg skulle mødes med Johannes fra Aalborg på Århus Banegårds herretoilet for at tage imod en sending illegale blade. Produktionen af vores illegale blad i Århus var gået i stå, for hele partiledelsen var blevet arresteret, så vi måtte have hjælp udefra. Da jeg kom ud fra herretoilettet med en mappe i hånden hilste jeg på Grethe Bartram på vej ud af banegårdshallen. Ved den lejlighed må hun have udpeget mig! for senere samme dag blev jeg arresteret. Men det var først langt senere, ved at sammenholde min historie med kammeraternes, at de gik op for mig at stikkeren måtte være Grethe Bartram.'
På den måde kom storstikkersken til at spille en vis rolle under min opvækst. Det er historien om det ultimative forræderi, og så er jeg ikke engang i familie med hende. Men jeg kan forestille mig, hvor slemt det må have været for hendes egen familie. Jeg kender flere af familiemedlemmerne fra min ungdomstid i Århus, og jeg har dem med mig i mit hjerte, for det har ikke været nemt.
Min fars skæbne har haft stor indflydelse på mine holdninger, mit uddannelsesvalg, ja på hele mit liv.
Men spørger man mig, om jeg hader Grethe Bartram, så er mit svar: Hun er jo bare en lille brik i det store samfundsmæssige spil, og hun har på ingen måde gjort sig fortjent til så voldsom en følelse fra min side.
Had vokser ud af bitterhed, og jeg er ikke bitter. Jeg synes det langt vigtigere at fokusere på, at nazisme skal bekæmpes, hver gang den stikker sit grimme fjæs frem. Jeg er med i den kamp.