11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

AFDEfdelingen anbefaler

AFDEfdelingen anbefaler

Onsdag, 07. april, 2010, 00:00:00

AFDEfdelingen anbefaler et nej
Onsdag den 7. april 2010
Nu er urafstemningen om overenskomstfornyelserne gået i gang.
Det er ikke nogen hemmelighed, at 3F Horsens og omegn og dens bestyrelse bestemt ikke mener, at der er kommet det ud af forhandlingerne, vi havde forventet.
Resultaterne er meget beskedne. Det sikrer højest et knebent værn mod direkte lønnedgang de næste to år. Så de samlede mæglingsforslag lever ikke op til de temaer og krav, som har været stillet af aktive medlemmer og formuleret sidste år som optakt til forhandlingerne:
- Et kraftigt løft til de lavtlønnede.
- Reelle forbedringer for skifteholdsarbejdere.
- Fjernelse af 50 procent-regel.
- Effektivt værn mod løndumping.
Men det afspejler jo nok situationen med den værste økonomiske krise de sidste 50 år. Arbejdsgiverne har naturligvis forsøgt at udnytte situationen og krævet direkte lønnedgang. Det er afværget, også selvom svinebaronerne hos Danish Crown til det sidste forsøgte at bruge fyringstruslen som våben ved forhandlingsbordet.
Et af de gennemgående krav på alle de store overenskomstområder var kravet om at få gjort op med social dumping og den voksende brug af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
Desværre må vi konstatere, at det ikke lykkedes at komme igennem med kravene om reelle garantier for lige vilkår for danske og udenlandske arbejdere, der arbejder i Danmark. Der er sket forbedringer, men de rækker langt fra til at stoppe den sociale dumping.
Kravet om kædeansvar er stadig det vigtigste krav for at nå en løsning på problemet. det skal kombineres med den fornødne lovgivning og ændring af EU`s regler, så det sikres, at faglige og sociale rettigheder er overordnet det indre markeds regler om fri bevægelighed.
Især transport og byggeområdet har kæmpet hårdt for at få håndfaste aftaler. Det lykkedes kun delvist. Det grundlæggende problem består, og social dumping er fortsat en af de største trusler mod forhandlingssystemet, hvis arbejdsgiverne fortsætter med at modsætte sig bindende aftaler.
Derfor står vi stadig med problemerne og med risikoen for, at social dumping undergraver forhandlingssystemet. Kampen mod social dumping forbliver på dagsordenen også i den næste overenskomstperiode. Og fagbevægelsen må gøre sit til, at arbejdsgiverne lever op til de hensigtserklæringer, der ligger om en fælles indsats mod uvæsenet.
3F Horsens og Omegn> anbefaler medlemmerne at stemme
nej i overenskomstafstemningen.
Det er vigtigt, at flest mulige af medlemmerne kommer til at stemme. En høj stemmeprocent er med til at vise overfor arbejdsgiverne, at vi mener det, når beskeden er: 'Det er for tyndt!'

Tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter og andre fagligt aktive fra de private arbejdspladser skriver dagbog til Arbejderen om OK 2010.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. apr. 2010 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur