Et overvældende flertal af deltagerne på Labours konference om EF vil ud af Fællesmarkedet

Det socialdemokratiske Labour er dybt splittet på spørgsmålet, om Storbritannien fortsat skal være medlem af EF - Det Europæiske Fællesmarked.

Storbritannien har været medlem af EF i omkring to år, da Labour kommer til regeringsmagten. Et af partiets valgløfter i efteråret 1974 er en folkeafstemning om det britiske medlemskab af EF. Befolkningen bliver nemlig aldrig spurgt, da landet bliver lempet ind i EF samtidig med Danmark og Irland i 1973.

Inden Labours premierminister Harold Wilson blæser til folkeafstemning, indkalder han partiet til en konference den 26. april. På én dag skal de delegerede beslutte, om partiet skal anbefale et ja eller nej ved folkeafstemningen.

Bølgerne går højt både på selve konferencen og bagefter, men afstemningsresultatet er klart. For hver én der stemmer ja til EF, er der to, som stemmer nej. Og resultatet afspejler den dybe splittelse i det socialdemokratiske arbejderparti, som EF har skabt.

I Storbritannien er fagforeningerne medlem af Labour, ja de har faktisk stiftet partiet. Derfor deltager de britiske fagforeninger også på konferencen og præsenterer, hvordan deres medlemmer har stemt.

Lidt flere end 3,7 millioner har stemt nej, og de fleste nej-stemmer kommer fra transportarbejdernes og industriarbejdernes fagforeninger. Kun syv ud af 46 fagforeninger støtter ja-fløjen, som samler knap to millioner stemmer. Begge fløje er imidlertid tilfredse med resultatet.

- Vi har haft en konference og en klar beslutning, siger erhvervsminister Tony Benn fra nej-fløjen.

Premierminister Harold Wilson tilhører ja-fløjen og siger allerede ved åbningen af konferencen:

- Det er min vurdering, at det nu er bedst for Storbritanniens fremtid, for Commonwealths fremtid, bedst for udviklingslandene, bedst for verden i almindelighed at vi forbliver i fællesskabet.

Han føler sig heller ikke bundet af afstemningen. Hans regering anbefaler et ja ved folkeafstemningen, der kommer den 5. juni. Anbefalingen kommer dog ikke fra en enig regering, og syv ud af 23 ministre anbefaler et nej. Harold Wilson stiller også sine ministre frit i valgkampen op til folkeafstemningen den 5. juni.

Ved folkeafstemningen stemmer 67 procent af vælgerne for at blive i EF.