10 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

5. maj

5. maj

Torsdag, 06. maj, 2010, 11:16:26

 

På Rådhuspladsen smiler han,

vor helt Montgomery

– vi ser, det er en engelskmand,

der sætter Danmark fri.

 

I sejrens stund soldaterne

får tak for deres mod,

og glemt er kammeraterne,

der købte den med blod.

 

I vesten er et blomsterhav

– den er jo vores værk.

I østen er en massegrav.

Og end er fjenden stærk.

 

Selv værnemagerens butik

er låst og lukket, men

vi ved, det nok skal holde stik:

Den åbner snart igen!

 

I salmebogen kæmper vi

for alt, hvad vi har kært,

og dog er ingen blevet fri.

Og vi har intet lært.

Erwin Neutzsky-Wulff

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2010 - 11:16   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur