En købmand havde en butik,

hvor dagen lang han sad

og solgte kaffe, te og slik.

Men han var ikke glad.

Skønt sortiment og inventar

såmænd var helt normalt,

hver gang han solgte noget, var

der altid noget galt.

Han er så træt af alt det brok,

kan ingen udvej se,

han ved kun, han har fået nok.

Da får han en ide!

Fra nu af kunden giver han

en pose, der er tom

(for det, der ikke er der, kan

man ikke skændes om).

Det lokker måske kunder til,

men – helt kontant og koldt –

når ingenting man sælger, vil

man ingenting få solgt.

Erwin Neutzsky-Wulff