Det har kostet det hvide ud af øjnene at lave en film om universets blå væsener, avatarerne, som ejer det uopnåelige. Det kan man måske lære noget af.

Blå væsener i universet

Avatarne er nogle blå væsener, der lever i landet Pandora.

af Mikael Strandbech

Hovedårsagen til menneskenes interesse i avatarne og deres verden er det værdifulde stof unobtanium.

Menneskene har to tilgange til at få fingerne i unobtaniumen og til Avatarne - der er nogle blå væsner der lever i landet Pandora i spirituel kontakt med deres forunderlige og fremadartede natur: Vi kan lære fra dem og tage stoffet, eller vi udrydder dem og tage stoffet.

Indtil James, den tidligere marinesoldat nu rullestolsbundet,  kommer ind i billedet og går fra at være sikker mand på »udrydderholdet«, til at være noget tredje.

Måske.

Symbolikken og parallerne til nutiden synes klar nok. Og sympatisk indstillet.

Det er heller ikke svært at forstå det væld af en-dimensionelle personer – mennesker eller avatarer – der befolker filmen«Avatar«, selv om de i nogen grad modsvares af et overdådigt fantasifuldt og farvestrålende univers.

Sværere er det at forstå, at er nødvendigt, at bruge de gigantiske pengesummer, som denne film angiveligt skulle har kostet - og kunne de ikke være brugt anderledes? Men det er nok bare hippiesnak.