09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Virkeligheden fortæller

Virkeligheden fortæller

Tirsdag, 18. maj, 2010, 10:02:32

De borgerlige fremkommer ofte i medierne med påstande og smukke holdninger, der lodret modsiger deres handlinger og motiver:

Af: Klaus Haase

De påstår:
At de mere end noget andet
Værner om menneskers frihed
Virkeligheden fortæller:
At de straffer mennesker der i bevægelser
Med livet som indsats
Kæmper for frihed i diktaturstater.

De påstår:
De vil have vi skal være globale
Og have praktisk samkvem på tværs af kulturer
Virkeligheden fortæller:
At globalt samkvem kun er tilladt
Når de globale forhold
Kan lette varernes frie bevægelighed

De påstår:
At de vil værne om livets moralske værdier:
Virkeligheden fortæller:
At de uden moralske skrupler
Sælger ud af fællesskabets surt tilkæmpede værdier.

De taler om:
»finanskriser«
Som om det var naturkatastrofer
Ude af menneskers kontrol
Virkeligheden fortæller:
At deres leg med tomme værdipapirer
Og deres grænseløse leg med varer
På kolde markedspræmisser
Har overgået naturens værste forbrydelser.

De hylder deres eget samfund for
At indkøbscentre kan tilbyde ti forskellige computere
Og femten forskellige slags tandpasta
Virkeligheden fortæller:
At deres samfund af sparehensyn
Ikke kan tilbyde børn i offentlige skoler
Nye skolebøger.

De erklærer:
at en sundhedsreform
Skal hæve deres samfunds gennemsnitsalder og sundhedsniveau
Virkeligheden fortæller
At magthaverne ser samfundets ældstes behov
Som en byrde for markedssamfundet.
De spreder et røgslør af illusioner
Over virkeligheden
Men virkeligheden fortæller med indlysende logik
Om deres lodrette modsigelser.
 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2010 - 10:02   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur