I jagen på besparelser har kommunerne på fire år lukket næsten hver tredje bibliotek. Nye sparekrav truer folkebibliotekernes eksistensberettigelse, siger bibliotekschef.

Sparekrav truer biblioteksservice

Ali Nabulsi

Kommunalreformen og krav om nye besparelser på de kommunale budgetter går hårdt ud over landets folkebiblioteker.

Tal fra Styrelsen for Bibliotek og Medier og Danmarks Statistik viser, at der i 2007 og 2008 blev lukket 171 biblioteker, filialer og bogbusser. Den udvikling er langt fra overstået. Tværtimod.

For lige nu sidder landets kommunalbestyrelser og tygger på regeringens sparekrav i 2011 og 2012.

Tilfældet slagelse
Et af dem er Slagelse. Her har  Kultur- og Fritidsudvalget fået forelagt et sparekatalog for Slagelse Biblioteker, der også omfatter filialer i Korsør og Skælskør.

Sparekataloget viser, at der skæres på servicen over en bred kam. Bogen Kommer-ordningen ophører for 147 lånere, der er handicappede eller for svage til selv at komme på biblioteket. Det sparer årligt  374.033 kroner.

Lydavisen for synshandicappede forsvinder. Besparelse pr. år: 300.000 kroner. Der hentes 490.000 kroner på kontoen for materialekøb ved at sløjfe mikrofilm af dagblade, skære ned på læsesalens aviser og indkøbe færre magasiner

Bogbussen skal sælges for 40.000 kroner, kortere åbningstid giver 222.300 kroner og brugerbetalingen øges med 175.000 kroner. Summa sumarum: 1,6 millioner kroner årligt.

Mere end bogudlån
Samme billede finder man i Silkeborg. Her lukkes Alderslyst bibliotek for at redde bogbussen, og bliotekernes samlede udgiftsramme reduceres med en lille million kroner.

Sammen med sport, kultur og folkeoplysende voksenundervisning betyder det besparelser på ialt 14,3 millioner kroner i 2011 og 15 millioner kroner året efter.

Silkeborg er tidligere blevet hårdt ramt af nedskæringer i forbindelse med strukturreformen. I 2007 lukkede  fire ud af fem filialer i den tidligere Gjern kommune, men åbningstiden blev som et forsøg øget fra 23 til 76 timer om ugen og der blev indført selvbetjening i den øgede åbningstid. Og så steg udlånet med 50 procent.

Projektleder Mogens Larsen fra Gjern Bibliotek advarer dog mod at overfortolke den succes.

– Det er helt oplagt, at hvis man som politiker ser på projektet med sparebriller på, så kan det misbruges, udtalte han sidste år til Berlingske Tidende.

Han understregede, at et bibliotek ikke er et  varelager.

– Du kan ikke sammenligne bøger på et bibliotek med møbler i Ikea. De er så meget mere. De har en stor social funktion. Det er her, der bliver afholdt forfatterarrangementer og læsekrede, og i det hele taget er det efterhånden de eneste kulturinstitutioner, der er tilbage i de små lokal­områder, lød det dengang.

Folkebibliotek i fare
Landets biblioteksfolk er bekymrede over udviklingen. En af dem er Mona Sørensen, bibliotekschef i Kerteminde.

Her er bibliotekets budget i år skåret med næsten 15 procent. Det har hidtil kostet fire medarbejdere og en tredjedel kortere åbningstid.

– Det er helt klart en tid, hvor bibliotekerne kæmper for deres eksistens. De er i dyb krise, udtaler hun til avisen 24 time­r.

– Vore brugere er virkelig skuffede. Vi er ved at nå et punkt, hvor man må spørge hvor lidt man kan være åben og stadig kalde sig et folkebibliotek.

Men ifølge det statslige Styrelsen for Biblioteker og Medier, er der fred og ingen fare. Den udgav i 2008 rapporten Folkebibliotekerne efter kommunalreformen, der analyserede eventuelle afledte konsekvenser af kommunalreformen.

Ifølge den var filialnedlæggelserne »en naturlig tilpasning af biblioteksbetjeningen«, og »udtryk for behovet for en prioritering for at kunne levere et mere tidssvarende og værdiskabende bibliotekstilbud.«