Tusinder af hvide borgere fra Los Angeles’ rigere kvarterer og hvide søfolk marcherer gennem byen og angriber unge mænd med anden hudfarve.

Den 3. juni 1943 samler mange mennesker sig på gaderne i Los Angeles, USA. Forrest blandt de flere tusinde mennesker går en stor skare marinesoldater.

På vejen gennem byen stopper pøblen ved biografer, barer og dansesteder, kræver at få lyset tændt, hvorefter de hiver alle ikke-hvide ud på gaden og gennembanker dem. De voldsomme begivenheder bliver siden kendt som The zoot-suit riots og er blandt de alvorligste race-uroligheder i USA under Anden Verdenskrig.

I takt med at krigen i Stillehavet bliver optrappet i 1942, vokser USA’s flåde betydeligt. Los Angeles og en række andre byer på USA’s vestkyst har konstant store flokke af søfolk og marinesoldater på landlov. De mange soldater kommer hurtigt på kant med resten af samfundet, især i de fattige kvarterer, hvor de fleste indbyggere er af mexicansk afstamning.

Flere gange i efteråret 1942 er der masseslagsmål mellem hvide søfolk og unge mexicanere. Hver gang får militærpolitiet slået ned på urolighederne, inden de når at sprede sig.

I foråret 1943 er spændingerne så store, at der kun skal en gnist til at antænde krudttønden. Den 31. maj cirkulerer der rygter om, at en marineinfanterist er blevet stukket ned af en ung mexicaner, og så bryder helvede løs. I løbet af få døgn er situationen eskaleret fra lokale slagsmål til én stor straffeekspedition.

Sammen med tusinder af hvide borgere fra Los Angeles’ rigere kvarterer angriber hvide søfolk alle unge mænd med anden hudfarve. Især går de efter unge »latinoer«, som ofte bliver genkendt på deres særlige jakkesæt kaldet Zoot Suits. Volden går dog også ud over mange sorte, filippinere og enkelte hvide.

Politiet er meget lidt interesseret i at stoppe volden, som får lov til at fortsætte  frem til den 7. juni. For det meste anholder politiet kun hundredvis af mexicanere »for at holde dem væk fra gaderne«, mens de overlader soldaterne til militærpolitiet, der heller ikke griber ind.

Også pressen støtter voldsmændene. Én avis beskriver direkte urolighederne som en »renselse«. Først da den militære overkommando beordrer, at alt militært personel skal trækkes ud af Los Angeles, falder der ro over byen. Ni soldater bliver anholdt under urolighederne, men kun en enkelt får en mindre bøde for hærværk.

Få dage efter urolighederne bliver soldaternes handlinger fordømt af USA’s førstedame Eleanor Roosevelt, der kalder volden »racistisk« og »uacceptabel«, præsidenten selv er tavs. Præsidentfruens fordømmelse kritiseres skarpt af pressen i Los Angeles, der mener, at byens borgere blot har hjulpet soldaterne med at »rense ud« blandt den farvede underklasse.