I 1939 samler nazisterne 1000 jøder, som bliver udstyret med turistvisum til Cuba, USA og Canada, og i maj sendes de afsted fra Hamburg med skibet St. Louis.

Den 4. juni 1939 ligger det tyske passagerskib St. Louis for anker ud for Floridas kyst. Om bord er 937 passagerer, der alle på nær én er jødiske flygtninge der prøver at undslippe forfølgelserne i det nazistiske Tyskland. St. Louis’ rejse er et af de tragiske eksempler på nazisternes propagandakrig op til udbruddet af Anden Verdenskrig.

I sommeren 1939 ligger truslen om en krig tungt over Europa, og Hitlers regime er nervøst. Hitler vil gerne undgå krig med de vestlige kapitalistiske stormagter. Hans interesser ligger østpå i erobringen og udslettelsen af ærkefjenden Sovjetunionen.

Hitler ved, at nazisternes overgreb på jøderne er ét af Tysklands største problemer i forholdet til de vestlige lande. Den tyske propagandamaskine kører på højtryk for at tegne et pænere billede af forfølgelserne og samtidig puste til racismen i de vestlige lande. Målet er at få Vestmagterne til at indrømme, at Tyskland har et »jødeproblem«, som det forsøger at løse »humant«.

Rejsen med St. Louis er en del af propagandafremstødet. I april 1939 samler nazisterne omkring 1000 jøder, som har søgt om lov til at forlade landet. De bliver alle udstyret med turistvisum til Cuba, USA og Canada, og i maj sendes de afsted fra Hamburg med St. Louis.

Nazisterne ved godt, at en asylansøger, der rejser på turistvisum, vil blive afvist i alle lande, men det vil blive politisk svært at kritisere forholdene i Tyskland for de lande, som nægter at tage imod de jødiske flygtninge.

Ved ankomsten til Cuba går det efter planen: Næsten alle om bord får forbud mod at gå i land. Kun et par stykker slipper fra borde ved at give sig ud for at være turister. Så går turen til Florida, men her får skibet ikke lov at lægge til. Mens de desperate flygtninge venter i uvished, kommer der 4. juni besked om, at USA’s præsident Roosevelt har forbudt at tage imod St. Louis.

Roosevelt er under pres fra det Demokratiske Partis repræsentanter fra Sydstaterne, der traditionelt har været blandt de mest racistiske i amerikansk politik. Sydstatsdemokraterne henviser til immigrationsloven fra 1924, der har begrænser indvandringen til USA.

Desuden deler mange politikere i USA Hitlers syn på »jødeproblemet«. Efter også at blive afvist i Canada sejler St. Louis til Europa, hvor passagerne bliver sat af i Storbritannien, Frankrig og Holland. At landene i Vesteuropa tager imod flygtningene er en streg i regningen for nazisterne, men i det mindste forstummer kritikken fra USA en tid.

Flygtningene er kommet i sikkerhed, men for 619 af passagererne bliver det en kort frist, for knapt ét år efter, besætter Tyskland Holland og Frankrig. Mellem 180 og 250 af St. Louis’ passagerer dør i nazisternes udryddelseslejre.