19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kunstnerne går imod sparepakken

Kunstnerne går imod sparepakken

Tirsdag, 08. juni, 2010, 09:55:11

Forsanger Nikolaj Christensen er træt af den måde kunstnere bliver aktiveret. Derfor skrev han sangen jobcenter, som han nu har doneret til lo og ftf’s demo i dag.

Kunstnerne går imod sparepakken
www.nicolajchristensen.dk
– Jobcenter handler om, hvordan det er, og hvordan tonen er på de der jobcentre. De er meget interesseret i, at man skal komme derned, men når man kommer, så virker det som om, at de ikke ved, hvad de skal gøre med én, siger sangeren, Nicolaj Christensen, fra »Nicolaj og Piloterne«.

– Jeg går ned i jobcentret, på årets allerførste dag, og hvis sandheden skal frem, så er det ikke noget jeg er videre stolt af, synger Nicolaj og Piloterne i sangen Jobcenter.

Den nye sang kunne høres første gang  i fredags hos Alex Nyborg Madsen i P4. Forsangeren, Nicolaj Christensen, skrev den i foråret om det at være en del af systemet med dagpenge, aktivering og jobsøgning.

Nu er Jobcenter doneret til LO og FTF's demonstration mod sparepakken på Christiansborg Slotsplads i dag kl. 16.30.

der mangler varme

– Det er typisk mig, at hvis jeg hører et spændende ord ofte, så skriver jeg en sang om det, siger Nikolaj Christensen til Arbejderen.

– Jobcenter handler om, hvordan det er, og hvordan tonen er på de der jobcentre.  De er meget interesseret i, at man skal komme derned, men når man kommer, så virker det som om, at de ikke ved, hvad de skal gøre med én, griner Nikolaj i telefonen.

Han er utryg ved, at jagten på jobs er uddelegeret til private firmaer, som er kommissions-aflønnede.

– De er interesseret i kunder, og så kommer musikere på supplerende dagpenge tit i kløerne på dem, lyder det tørt fra Nikolaj Christensen.

Han har ikke meget fidus til aktiveringsindsatsen.

– Jeg tror ikke på at det fungerer, fordi der mangler noget varmt. Jeg synes ikke det føles så varmt, og det har jeg skrevet en sang om.

dagpengeklemme

Siden sangen er skrevet, har regeringen og Dansk Folkeparti vedtaget store ændringer i dagpengereglerne.

– Nu har de fundet på  det der med dagpengeretten, der  skal ned fra fire til to år. De strøg også nogle af børnepengene, og jeg har selv tre børn, griner Nikolaj Christensen.

– Jeg tænkte at det må jeg gøre noget ved, så jeg ringede til mit forbund, Dansk Artist Forbund, og tilbød dem sangen. De sagde pænt tak, siger Nikolaj Christensen.

Han er klar til også at protestere rent fysik i dag.

- Nu er jeg blevet blandet ind i det her med LO, så nu må jeg nok hellere møde op på Christiansborg Slotsplads i dag, slutter Nicolaj Christensen med et grin.

sårbare økonomier

Dansk Artist Forbunds formand, Lene Brostrøm Dideriksen, glæder sig over, at der med sangen kommer fokus på kunstnernes vilkår.

- Vi har talrige eksempler på, at det danske samfund har nydt godt af et blomstrende og kreativt kulturliv og de danske kunstnere, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun påpeger hvor sårbare kunstneres økonomi ofte er, og at den nye sparepakke vil gøre ondt værre.

– Indtjeningen i de kunstneriske fag kan lide et alvorligt knæk, hvis man for fremtiden bliver mødt med flere krav og forhindringer, forudser artistformanden.

 – Vi risikerer at blive et kulturelt fattigere land, hvis ændringerne gennemføres, slutter Lena Brostrøm Dideriksen.

Foruden Dansk Artist Forbund støtter Dansk Musiker Forbund også LO og FTF’s demonstration i dag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2010 - 09:55   03. sep. 2012 - 11:01

Kulturpolitik