Stille og roligt fejer »fire muslimske stemmer« alle forudfattede meninger om muslimske piger af bordet.
af Gert Poder
Rayan er indvandrerpige, midt i tyverne. Hun går med tørklæde, fordi hun er troende. Og så læser hun fysik på universitetet.
– Ingen kan forstå, hvorfor jeg er så vild med fysik og hvor meget, det betyder for mig, siger hun beskedent. Når hun er færdig med sine studier, vil hun blive den første danske muslimske pige, der er uddannet som fysiker.
Natasha bærer også tørklæde. Hun går i 3.G på en skole, hvor stort set alle er etniske danskere. Hun vil gerne have veninder, som hun kan pjatte sammen med og tale med om alt mellem himmel og jord. Men det er svært.
– Du er i bund og grund den fremmede, siger hun uden beklagelse. I stedet glæder hun sig vildt til på lørdag. Hun har købt billetter til kampen mellem FC København og Brøndby i Parken.
Man kan møde de to unge kvinder samt to andre i Merete Borkers dokumentarfilm Fire muslimske stemmer.
Merete Borker begyndte på sit filmprojekt for syv år siden, fordi hun fandt debatten i medierne om muslimske piger negativ.
– Den handlede kun om piger der skulle tvangsgiftes eller blev myrdet af deres fætre. Jeg syntes der var brug for nogle andre billeder, siger Merete Borker til Arbejderen.
Filmens piger er velintegrerede, målrettede og taler flydende dansk, men de har samtidig bevaret rødderne i deres gamle kultur.
Det sidste har været væsentligt for Merete Borker.
– Jeg har villet vise, at der er mange, der klarer sig godt, siger hun.
Nemt har det ikke været at lave filmen. Dels at skaffe penge. Dels at finde hendes »stemmer«. De første mange piger, hun spurgte, turde ikke – eller måtte ikke for forældrene.
Alligevel lykkedes det til sidst at finde de fire »stemmer«. Som kurdiske Dudu, der læser mesapotamisk oldtidshistorie. Og Perihan, der sidder ved kassen i Føtex for at tjene penge til at uddanne sig som sygeplejerske.
– Så vil jeg hjælpe børnene og de fattige, siger hun stille.
Stille lige som filmen, der bevidst går uden om ydre konflikter og foretrækker at forhlde sig tro til de fire kvinders eget univers.
Det handler om tro, om at vælge mellem rigtigt og forkert, om at vælge selv. Om at blive respekteret og anerkendt som det man er, om at blive slået i hartkorn med muslimske terrorister. Om at tro på Gud og naturvidenskaben samtidigt.
– Jeg har valgt at tage hele pakken, siger Rayan, som ikke har problemer med at forene fysikkens verden med sin tro. Omvendt med Dudu, der gerne bekender sin tro, men har valgt at gøre det inde i sig selv.
Det er en film uden de store armbevægelser. Med mindre det kommer som en overraskelse at muslimske piger klarer sig godt i samfundet.
Fælles for de fire piger er ønsket om at finde en balance, som dansker og muslim, som kvinde og menneske. De mødes til sidst på café og fortæller om deres liv. Én ting er de enige om.
– Mennesker er jo forskellige.
Merete Borker: Fire muslimske stemmer. DVD, 28 minutter. Vester Vov Vov kl. 14.00 til i morgen. Forhandles i Filmhusets bogcafé, pris 99 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
