Den hollandske supermusiker Tijs Verwest, bedre kendt som DJ Tiësto, er blevet opfordret til at aflyse sin koncert i den israelske havneby Eilat til juli. Han blev verdenskendt som DJ ved åbningen af de Olympiske Lege i Athen 2004.
I et åbent brev minder Palestinean Students’ Campaign for the Academic Boycott of Israel (PSCABI) den verdensberømte stjerne om, at Gazas indbyggere har mistet retten til at udtrykke sig selv.
– Vi er nægtet en stemme, nægtet et smil, at leve i sikkerhed, nægtet retten til at udtrykke kærlighed, nægtet søvn, nægtet retten til at udtrykke smerte, til at læse, skrive, til at være menneskelige. Hvad er der så tilbage, spørger boykot-komiteen Tiësto, der kan bryste sig af over 2,2 millioner fans på Facebook.
Brevet opfordrer ham til at følge i fodsporene på musikere som Elvis Costella, Gorillaz, the Pixies og Carlos Santana, der alle har valgt ikke at spille for apartheid.
– Vi beder dig om at boykotte apartheid Israel. Kære Tiësto, spil ikke for Israel, slutter PSCABI sit brev.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278