Charles Darwins bane¬brydende værk om arternes oprindelse får stor udbredelse, men skaber også debat overalt i det britiske samfund.

Den 30. juni 1860 er den store foredragssal på Oxford Universitetsmuseum fyldt til bristepunktet med tilskuere. De venter spændt på at høre nogle af det britiske imperiums skarpeste hjerner debattere århundredets mest kontroversielle videnskabelige teori: Darwins udviklingslære, kendt som evolutionsteorien.

Året før har Charles Darwin udgivet sit banebrydende værk om arternes oprindelse, der hurtigt har fået stor udbredelse og skabt debat overalt i det britiske samfund.

De stærkeste protester kommer fra konservative religiøse kræfter, der ser Darwins teori som en trussel imod deres hellige teksters autoritet. Også blandt højt respekterede videnskabsfolk vækker Darwins ideer modstand. Blandt de mest indignerede er palæontologen Richard Owen, der på den tid er én af landets mest berømmede videnskabsmænd – i dag kendt som opfinder af betegnelsen dinosaur.

Owen accepterer, at organismer udvikler sig over tusindvis af generationer, men afviser Darwins idé om, at alle levende organismer stammer fra en fælles forfader. Han fastholder, at mennesket har en særlig plads i naturen og ikke er en art blandt aberne.

Darwin har dog overbeviste støtter, heriblandt  biologen Thomas Henry Huxley, der siden har fået tilnavnet Darwins bulldog. 28. juni støder Owen og Huxley sammen i en hed debat, hvor Huxley tager Owen i bevidst at fordreje forskningen i abers hjerner for at »bevise«, at menneskers hjerner er forskellige fra abers.

Den respekterede videnskabsmand og præst Samuel Wilberforce udfordrer Huxley og en række tilhængere af evolutionsteorien til at fortsætte debatten lørdagen efter. Wilberforce anses som én af de bedste talere, og i dagene efter spredes nyheden om debatten.

De vigtigste aktører, Darwin og Owen, er ikke til stede, om end Owen har instrueret Wilberforce grundigt i dagene forinden. Debatten går i gang, og tilskuerene får det show, de er kommet for.

Da det står klart, at Huxley har svar på de fleste af Wilberforces videnskabelige indvendinger mod Darwins teori, taber han tålmodigheden og spørger spydigt Huxley om, »det er på sin faders eller moders side, at han mener at nedstamme fra en gorilla?« Huxley svarer promte, at han foretrækker at nedstamme fra en gorilla »end fra en mand, som bruger sin store begavelse til at skjule sandheden.«

Selv om det meste af Wilberforces argumentation er videnskabelig og mest går på manglen på afgørende fysiske indikationer for Darwins teori, er det dette øjebliks mangel på selvkontrol, der går over i historien.

For eftertiden står debatten den 30. juni 1860 som det øjeblik, hvor Darwins ideer for vinder bred videnskabelig anerkendelse,  der holder til vore dage.