07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Konference om faglig solidaritet

Konference om faglig solidaritet

Onsdag, 30. juni, 2010, 11:27:15

Marie Louise Knuppert, Knud Vilby, Ole Nors og Jesper Nielsen er blot nogle af oplægsholderne når fagligt aktive diskuterer international solidaritet.

Konference om faglig solidaritet
Benny Ahlmann Jensen
3F og inden da SiD har længe støttet bananarbejdere i Mellemamerika. Her bananarbejdere fra Honduras på besøg i Danmark for nogle år siden, hvor de kiggede forbi Kvikly på Skibhusvej i Odense. Arkivfoto: Benny Ahlmann Jensen

LO og en række AIF-afdelinger arrangerer konference i Fredericia den 9. og 10. oktober. Der kommer fokus på international solidaritet – ikke mindst faglig, international solidaritet.

Der er adgang for alle interesserede, som er medlemmer af en fagforening eller et forbund under LO.... uanset om man er aktiv eller ej i en afdeling af Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF).

Lørdag den 9. oktober starter programmet klokken 10 med kaffe og velkomst.

Klokken 10.30 holder Marie Louise Knuppert oplæg om »Fremtiden solidaritetsarbejde«. Knuppert er LO-sekretær med ansvar for det internationale samarbejde.

Efter frokosten er der debat om det internationale solidaritetsarbejde, som udfolder sig rundt omkring i landet i fagligt regi.

Senere på eftermiddagen er der oplæg ved journalist og bistandsekspert Knud Vilby om: Den danske udviklingsbistand og EU’s rolle i bistandspolitikken.

Dagens sidste punkt præsenterer Lars Koch fra bistandsorganisationen Ibis. Det handler om handelspolitik og om de multinationale selskabers manglende skattebetaling, som nok kan være provokerende i et rigt land som Danmark, mens som for fattige lande er et særdeles alvorligt problem.

Dagen efter, søndag den 10. oktober zoomer konferencen ind på Latinamerika.

8.30 beretter Jesper Nielsen fra Solidaritets- og bistandsenheden i 3F om »Latinamerika i opbrud – faglige og politiske tendenser«.

Derefter er der udveksling af erfaringer fra arbejdet i Latinamerika:

Ole Nors fra 3F Aalborg fortæller om samarbejdet med Nicaraguas havnearbejdere mens Stanley Bach Mortensen fra LO i Viborg fortæller om fagligt samarbejde med bananarbejderne i Mellemamerika.

Programmet om lørdagen foregår i Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, Fredericia. Om søndagen foregår programmet hos 3F-Fredericia på Venusvej 32.

Yderligere oplysninger og tilmelding kan ske via Tove Lykke Strijbos fra LO Fredericia på telefon 2335 0682. Man kan sende en mail til tovelykke@hotmail.com.

Tilmelding, som skal ske seneste 1. august, kan også ske til Lisbeth L. Johansen: llj@lo.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. jun. 2010 - 11:27   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur