Flere hundredetusinde britiske soldater venter på ordre om at forlade deres skyttegrave – at gå over the top – i slaget ved Somme i Frankrig under Første Verdenskrig.
Om morgenen den 1. juli 1916 venter hundredetusinder af unge mænd i deres skyttegrave på stilheden og den skæbnesvangre ordre om at gå »over the top«.
Storbritannien er begyndt Første Verdenskrig i Frankrig med et lille ekspeditionskorps, der mest består af erfarne veteraner fra kolonierne. I 1915 og 1916 opbygger den britiske krigsminister Horatio Kitchener en ny hær efter en omfattende rekruttering af unge mænd fra skolerne og lærepladserne. Den er klar til afmarch i foråret 1916, og om sommeren får de fleste af de nye rekrutter deres ilddåb ved en enorm offensiv, der går over i historien som Slaget ved Somme.
De britiske rekrutter har kun fået lidt militærtræning og aner intet om, hvad der venter dem. Det samme gælder deres officerer, hvoraf kun få har været i kamp før, de fleste er unge mænd fra overklassen, der kommer lige fra officersakademiet.
Selv ikke den bedste træning kan forberede soldaterne på det, der venter dem. Efter to års krig er kampene på Vestfronten stivnet til en ubevægelig skyttegravskrig, der dagligt kræver hundredevis af døde og endnu flere sårede uden, at fronten flytter sig.
Det håber de franske og britiske kommandanter at ændre med offensiven. Offensiven begynder med en uges artilleribombardement af de tyske stillinger for at ødelægge deres forsvarsværker og dræbe tyske soldater. Det skal også rydde den pigtråd, der spærrer området mellem de britiske og tyske skyttegrave.
De britiske soldater får besked på, at når artilleriet er slut, kan de »frit marcherer helt til Poizières før, de møder en levende tysker«. Men bombardementet er langt fra så effektivt som lovet. Mange granater eksploderer ikke, og de rydder ikke pigtråden, som forventet. Da bombardementet slutter lidt i otte om morgenen, sænker en ildevarslende stilhed sig over fronten.
Soldaterne får ordre til at starte fremrykningen. Langs hele fronten rejser en ubrudt linje af mænd sig og går frem i et roligt marchtempo tynget af deres tunge oppakning, få minutter efter ligger mange tusinde døde eller sårede i mudderet.
De tyske stillinger er ikke ødelagt, og mange britiske bataljoner bliver fanget i en dødelig krydsild fra maskingeværer, der mejer de uerfarne soldater ned. Hvert kompagni på 100 mand har kun én officer, og når han bliver dræbt aner ingen, hvad de skal gøre.
På slagets første dag mister den britiske hær 57.470 mænd, heraf er næsten 20.000 dræbt eller dødeligt sårede. Det er det største tab på én enkelt dag i den britiske hærs historie. Slaget ved Somme fortsætter til midt i november. Da offensiven bliver afblæst, er over 1,2 millioner briter, franskmænd og tyskere blevet dræbt..
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278