»Pas på pelsdyrene« er amerikansk fald-på-røven komedie, når det er aller værst. Problemet er bare, at små børn elsker, at de søde små dyr vinder over de onde voksne.
af Steen Flemming Jørgensen og Ida
Godt varmen og solen er over os. Så behøver vi ikke gå i biografen og se denne USA-fald-på-røven-komedie. Jeg har aldrig brudt mig om Gøg & Gokke humor, og her bliver den udstillet i sin værste version.
En lille familie, der er byboer helt ind til skelettet, skal ud og bo i en fredet skov. Der skal ske ændringer, hvor den skønne, fredelige natur og alle de søde og venlige dyr bliver truet.
Den går ikke, så dyrene gør oprør og går til kamp. Hvem der vinder denne ulige kamp skal ikke røbes, men kære læsere – du har nok gættet rigtigt.
I filmen taler dyrene selvfølgelig dansk i en noget dårlig lydsynkronisering, men o.k., ellers kan de mindste jo ikke følge med og skal denne film have et publikum, så må det være de absolut mest barnlige sjæle i familien.
Som du, kloge læser, sikkert har bemærket, så er dette en ringe film med så mange gags, at det hele går over i det lidt pinlige.
Men mit barnebarn Ida syntes så sandelig at »den da var meget god, og at det var godt, at dyrene vandt over de onde mennesker«.
Nu er spørgsmålet så, om jeg som voksen skal forbyde hende at se den slags lavkomiske film eller bare rystet på hovedet og sige, at »næste gang tager du en veninde med ind og ser den, og skåner din stakkels morfar«.
Pas på pelsdyrene. Instr. Roger Kumble. Med Brook Shields. Dansk tale.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
