Præsident Johnson underskriver loven om borgerettigheder for alle i USA uanset farve, race og religion.

En milepæl i USA historie  bliver sat den 2. juli 1964. Her underskriver  USA’s præsident Lyndon B. Johnson loven om borgerrettigheder, der skal sætte punktum for raceadskillelsen.

Fra denne dato har alle statsborgere i USA lige rettigheder, når det gælder uddannelse, ret til offentlige boliger, stemmeret, medlemskab af fagforening, støtte fra føderale hjælpeprogrammer – uanset race, farve, religion eller national oprindelse.

Herefter er det forbudt at have racedelte skoler og hindre sorte i at lade sig registrere som vælgere. Det er heller ikke længere tilladt at forbyde sortes adgang til restauranter, biografer, hoteller, barer, sportsfaciliteter eller reservere særlige sæder for hvide busser. Mens retten til lige adgang på  arbejdsmarkedet først vil blive gennemført et år senere og fuldt gennemført over fem år.

Fem timer efter at loven  blev vedtaget i Repræsentanternes Hus med stemmerne  289 for og 126 imod, sætter Johnson sin underskrift på  loven og trykker hånd med den sorte borgerretsforkæmper og præst, Martin Luther King.

Loven har været længe undervejs igennem USA’s parlamentariske  system. Lovforslaget bliver fremlagt af  USA’s præsident John F. Kennedy i en tale den 11. juni 1963 og blev forelagt Kongressen den 19. juni samme år. Nu starter den lange kringlede vej gennem Kongressen, og lovforslaget støder på modstand både i Senatet og Repræsentanternes Hus fra både demokratiske og republikanske senatorer fra Sydstaterne.

I mellemtiden  bliver John F. Kennedy myrdet i november, mens loven fortsat behandles i Repræsentanternes Hus, som endelig vedtager loven med visse stramninger  den 10. februar 1964 med stemmerne 290 for og 130 imod. Så strander loven i Senatet i måneder, før den endelig om morgenen den 10. juni slipper gennem  nåleøjet. Forinden har den demokratiske senator Robert Byrd fra West Virginia afsluttet sin tale imod loven – en tale der begyndte 14 timer og 13 minutter tidligere.

Den 19. juni vedtager Senatet  endelig en kompromisudgave af loven med stemmerne 73 for og 27 imod, hvorefter de sidste juridiske procedurer kan gå i gang.

Udenfor det parlamentariske tovtrækkeri lægger borgerrettighedsbevægelsen pres på de genstridige politikere med civile ulydighedsaktioner. Blandt andet bliver MartinLuther King anholdt  på en restaurant for hvide i  St. Augustine i Florida.

Efter lovens vedtagelse tager det flere års kamp for, at den bliver overholdt i mange sydstater. Perioden fra 1964 til 1968 er den mest urolige siden borgerkrigen med oprør  i sorte bydele og protester mod den fortsatte diskriminering. I dag er der fortsat flest sorte blandt de fattige, arbejdsløse, hjemløse og i USA‘s fængsler.