Over de næste to årtier strømmer milliarder af dollars fra USA til de religiøse fanatikere til våben og træningslejre i Pakistan.

Den 3. juli 1979 underskriver USA’s præsident, Jimmy Carter, i al hemmelighed et dokument, der giver CIA og militæret lov til at yde direkte støtte til modstanderne af den socialistiske regering i Afghanistan.

Det bliver starten på næsten to årtiers militær og politisk støtte til fanatiske mujahediner, der skal kaste landet tilbage til middelalderen og gøre en ende på det socialistiske eksperiment.

Den 27. april året før er den elitære regering i Kabul blevet væltet ved et statskup af Afghanistans Demokratiske Folkeparti under ledelse af Nur Muhammed Taraki, Babrak Karmal og Hafizullah Amin, i det der senere bliver kaldt Saur-revolutionen. Kuppet er svaret på, at regeringen systematisk er begyndt at udrydde partiets ledere.

Det nye styre begynder hurtigt en lang række store projekter for at omforme Afghanistan fra et tilbagestående, autoritært land under ledelse af en lille økonomisk elite til en moderne socialistisk stat.

Der er nok at tage fat på, for børnedødeligheden er over 25 procent, og over halvdelen af befolkningen er analfabeter. I løbet af kort tid er den afghanske stat i gang med at bygge 50.000 nye skoler, tusindvis af hospitaler og er godt i gang med at rydde op i landets forældede og stærkt religiøse lovsystem.

Tvangsægteskaber bliver forbudt, kvinder får lige ret til uddannelse og arbejde, og de behøver ikke længere gå indhyllet i den traditionelle burka.

Trods store fremskridt er alt dog ikke ren idyl. Den nye regering har gjort arbejdet med at rense ud i det gamle system så grundigt, at statsapparatet er i fare for at bryde sammen, og landet bliver i stigende grad afhængig af støtte fra Sovjetunionen.

Samtidig begynder en modstandsbevægelse at forme sig under ledelse af overklassen, der har mistet alt ved revolutionen. Deres krigere udnævner sig selv til »mujahedin«, hellige krigere, og rekrutterer blandt de stærkt religiøse mænd i landsbyerne. For at gøre det hele værre begynder der også at komme  sprækker i den socialistiske regering på grund af uenigheder omkring de socialistiske reformer.

Den 15. februar 1979 bliver USA’s ambassadør i Kabul, Adolph Dubs, dræbt under en gidselaktion. USA holder det socialistiske styre ansvarlig og nægter at udnævne en ny ambassadør. Mordet på Dubs bliver en belejlig anledning til at styrke kampen imod revolutionen og fremtvinge en sovjetisk indgriben.

Fra den 3. juli og frem begynder USA direkte at støtte modstanderne af Afghanistans revolution. Over de næste to årtier strømmer milliarder af dollars til de religiøse fanatikere til finansiering af våbenindkøb og træningslejre i Pakistan.

Blandt modtagerne af støtten er organisationer med navne som Taleban og Al Qaeda. I december 1979 er det lykkedes at fremprovokere en sovjetisk invasion, og Afghanistan kan se frem til mange år med borgerkrig og religiøs undertrykkelse.